Novellerne bærer tydeligt præg af, at forfatteren er tegner og billedkunstner, idet teksten gør meget ud af at beskrive omgivelsernes tekstur og farver, så de står meget scenisk frem og nogle gange næsten virker som en teaterregissørs beskrivelser. Bogen er en kommentar til det moderne menneskes adskillelse fra naturen og slutter med sætningen: "Menneskesjælen er et dyr!" Der sker en del uforklarlige og mærkelige ting undervejs, og det kræver en interesseret læser at få mening med det hele. Nogle af novellerne har overlappende berøringspunkter og andre er svært tilgængelige og abstrakte