"Elly Jackson har ikke just overdynget fans med ny musik, siden hun debuterede som den ene halvdel af synthpopduoen La Roux i 2009 ... Det er tydeligt, at Jackson er gået efter at fortsætte, hvor hun slap (...) vi får en blød, imødekommende lyd, der er baseret på tydelige discoindflydelser ... Som noget nyt inkluderer hun nogle elementer af britisk 90'er-dancerock (...) men de elementer er så også blandt de virkelig få steder, hvor albummet vover at overraske ... Der er ingen mærkbart langsomme tracks, ingen mærkbart hastige tracks. Instrumentationen bliver aldrig særligt sparsom, ej heller særligt fyldig. Albummet bevæger sig på en konsekvent sonisk middelgrund, og deraf undgår musikken også nogensinde at blive videre fængslende ... De underspillede disco-grooves og flade popmelodier ender således aldrig med at fremprovokere nogen nævneværdig emotionel respons"

"Her second release as a solo artist sees 1980s pop muted though Elly Jackson's idiosyncratic and unique sound palette ... if this record is anything to go by, the pop margins seem to suit La Roux even better than the mainstream"

"Unburdened by the loss of her partner during production as well as the somewhat more freeing path of releasing music independently, La Roux's latest record is a testament to propelling forward (even if its sounds take you backward), pursuing what sets your soul on fire, and knowing that good synthpop will never go out of style"