Indhold: Mange ting går igennem mit hoved lige nu ; Havet er så mørkt ; Dagen efter vejer jeg mig ; I dag afliver vi min families hund ; Dyrlægen ligger i Trige, Smedebroen 9 ; Med hver stemme kommer en ny hyletone ; Det gik ellers så godt ; Jeg tænker på at knække og tørre abrikosfrø i solen ; Adriann skrev digte på psyk sidste år ; Sommeren er grusom i år ; Den nat drømmer jeg, at en ombygning af huset ; Jeg vågner ikke, fordi jeg har kastet op ; Dida havde tre sønner engang ; Mit hår er blevet så tyndt, at jeg kan vikle ; Da min far var isolationsfængslet ; Han sidder ved køkkenbordet og lyser som for Caravaggio ; Engang troede jeg, at selvmordstankerne var noget, jeg valgte ; Jeg begynder at kalde Adriann for Addi ; Jeg ser et tydeligt billede af min egen drøbel foran mig ; Det er sådan med dagene, at de føles klare som sprit ; Hver for sig skærer vi agurker og auberginer ; Når jeg taler, skal regnen lyde bagerst i min hals ; Vi ryger, indtil vi kan mærke psykosen ; Fluerne sidder på loftet i klynger af 10 eller 20 ; Solen går ned i små trin ; Når Lise taler i mine drømme, lyder hun ikke som sig selv ; Jeg kan mærke blodet pible under huden på min lyske ; Jeg har taget vand med ind ; Jeg kommer til at træde på en ; Så jeg blander mine tre varme drikke ; Rødderne stikker ud i løkker og knuder ; Den morgen har regnen været ; Jeg har en ven, og hendes navn ; Jeg vader rundt i en time ; Tre øjne bliver ved med at vise ; Jeg sidder i en time og masserer ; I endnu en lysning er jeg tæt på at træde ; Jeg har rørt noget, der har ; Han siger: Det var altså ikke, fordi ; Vi er nået til et område, hvor ; Han skræller barken af et ; Kompas virker ikke herinde, siger jeg ; Jeg har været nær grænserne ; Man får ikke nok sol ; Han smiler, og jeg mærker efter ; Jeg spørger, hvorfor han valgte ; Jeg får øje på en lille frø i skovbunden ; Denne morgen er vejret ; Nu er forkølelsen tilbage ; Han smider planten og råber: Nordøst ; Jeg kan høre hundeglam ; At jeg nåede at slå min far, inden han døde ; Din magnetisme tiltrækker sømmet i mig ; Og hvilket budskab ; Langs større buske står et lille ; Det er koldt, og vi sover ; I min drøm lagde Adriann ; Vi leder efter svampe, der er sikre nok ; Det var som at åbne døre i træerne ; Men hvad hvis jorden ikke længere ; Det er sent, og jeg føler mig så besynderlig i hovedet ; Logan vil gerne vide, hvor jeg hørte ; Logan er ikke tilfreds ; Det blæser og blæser ; Værst er det, når ens mor græder ; Nok ; Godmorgen, ven ; Han påstår at have psykiske lidelser ; Jeg ville sige, at jeg forestiller mig ; Efter timer, hvor det hele ; Om aftenen, da træernes ; Jeg siger, at der findes digtere, der ikke ; I mine drømme den nat vandrer jeg ; Næste dag begynder det at regne kraftigt ; Han har sovet med knyttede næver ; I en trætop glimter små æg ; Var du nogensinde ved ; Det bliver svært at beskrive sulten ; Hvorfor tror du overhovedet, at du er her? ; Jeg havde et digt om min storebror ; Da jeg var barn, lå kanylerne i laden ; Ud på aftenen bliver Logan kold og ; Om aftenen oplyser lynene ; Logan og jeg er begyndt at gå arm ; Lad os snakke om noget helt andet ; Skovens buske vokser sig langt over vores hoveder, og bærrenes vægt trækker på ; Jeg har frygteligt brug for dig, siger jeg ; Da vi vågner dagen efter, er Logan ; Lad os måske ikke lave ; Når han er med mig, er han Yukio Mishima ; Det er tidligt ; Når du tænker på din ene bror ; Logan har samlet purpur bær ; Forestil dig to af samme køn ; Logans øjne er blevet stive som to fortænder ; Hvis det nogensinde er lyst i skoven, så er det ; Jeg ligger og sveder i Logans sovepose ; Når han er med mig, er han Federico ; Da Lorca blev henrettet, siges det ; Og hvad kan jeg sige om mit barndomshjem? ; Den nat mærker jeg feberen blive værre ; Jeg går med mit ene bryst ; Jeg bliver træt ; Det virker håbløst at spore ; Efter nogen tid bliver min panik til ro ; I hulen af et kirsebærtræ