Informationssøgning
En introduktion til informationssøgning for 7.-10.klasse med fokus på søgeteknik, informationskilder og kildekritik.
Giv dine elever i 7.-10. klasse de nødvendige værktøjer til at mestre informationssøgning. Dette kursus lærer dem effektive søgeteknikker, kildekritik og hvordan man navigerer mellem forskellige informationskilder.
Indhold og formål
Kurset har til formål at udstyre eleverne med praktiske værktøjer og viden, der er afgørende for succesfuld informationssøgning og kildekritik. Eleverne vil:
- Lære søgeteknikker: Herunder hvordan man vælger søgekriterier, bruger relevante søgeord og synonymer, samt hvordan man afgrænser søgninger for at finde de mest relevante informationer.
- Udforske informationskilder: Eleverne vil blive introduceret til www.aakb.dk, andre pålidelige hjemmesider, og forstå forskellen mellem at søge i databaser og på Google.
- Træne i kildekritik: Kurset vil hjælpe eleverne med at vurdere relevansen og troværdigheden af de informationer, de finder, samt identificere fake news og vurdere informationsniveauet.
Forberedelse
Introduktionen er især relevant i forbindelse med projektopgaver. Vi lægger vægt på, at introduktionen foregår på et tidspunkt, hvor eleverne kender emnet for deres opgave og kan arbejde med at søge og finde brugbart materiale. Eleverne skal have valgt emne for deres opgave og skrevet den første problemformulering.
Praktisk information
Målgruppe: 7.-10. klasse
Sted: Et af Aarhus Bibliotekerne
Varighed: Aftales ved tilmelding
Tilmelding: Send en mail til Simon Aakjær Johannesen på siaj@aarhus.dk