Hele oktober sætter vi fokus på beredskab, fællesskab og det, vi gerne vil passe på – som en del af den landsdækkende indsats 'Sammen om beredskab'.
Hvad gør vi, hvis krisen rammer?
Det er temaet for den landsdækkende indsats Sammen om beredskab, som i efteråret 2026 sætter fokus på danskernes beredskab.
Initiativet er et samarbejde mellem DR, bibliotekerne, Østifterne og Dansk Folkeoplysnings Samråd.
På Aarhus Bibliotekerne bruger vi anledningen til at undersøge, hvad vi sammen skal vide og kunne, hvis hverdagen pludselig bliver vendt på hovedet. Men også til at spørge: Hvad er det egentlig, vi gerne vil samles om, styrke og bevare?
Derfor inviterer vi til arrangementer, hvor du kan blive klogere på beredskab og på, hvordan vi hjælper hinanden, når det gælder.
Vil du vide mere om, hvordan du bedst forbereder dig på kriser? På Aarhus Kommunes hjemmeside kan du blandt andet finde gode råd om hjemmeberedskab, skybrud og oversvømmelser, hedebølger, sirenevarsling og beskyttelsesrum.