Foredrag: De små jordbrug i et moderne landskab
- Tid
- 19:00 - 20:30
- Pris
-
Billet: 25 DKK
- Sted
-
Sabro Bibliotek
Sabro Skolevej 4A,
8471 Sabro - personalerummet
Marie Junker Boesen vil i dette foredrag sætte fokus på spørgsmålet: Hvilken rolle kan de små jordbrug spille i fremtidens landskab, og kan de være en del af løsningerne på nogle af de udfordringer, som det moderne landbrug står overfor?
Foredraget undersøger værdien af de små jordbrug – ikke som nostalgiske levn fra en svunden tid, men som levende, innovative og relevante aktører i et moderne samfund.
Vi kommer blandt andet omkring, hvordan små jordbrug kan bidrage til lokal fødevareproduktion og øget fødevaresikkerhed, styrke fællesskaber i landdistrikterne, skabe nye muligheder for generationsskifte og bidrage til en mere robust økonomi for landmændene.
Samtidig ser vi nærmere på, hvordan mindre jordbrug kan dyrke og producere fødevarer i tættere samspil med naturen og være med til at genfinde en mere sæsonbaseret madkultur.
Efter foredraget vil der være mulighed for spørgsmål og samtale.