Film

Sønderjysk stilhed med store følelser

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben – meget fin lille sønderjysk film

Af Mette Kirkegaard Jensen

Tags

Anbefaling

Instruktør Frelle Petersen hjemstavns-trilogi afsluttes snart med premieren på Hjem kære hjem. De første to film var Resten af livet (2022) og dagens anbefaling Onkel (2019).  

Frelle Petersen er søgt hjem til Sønderjylland. Og med denne fine lille film viser han hvor lidt der skal til for at skabe en gribende fortælling. Filmen er udelukkende besat med amatør skuespiller, fra et område på 15 km, så han kunne være sikker på alle, talte med den samme sønderjyske dialekt.

27-årige Kris er landmand på sin onkels gård. Onklen har en dårlig fysik pga. et slagtilfælde og er dybt afhængig af Kris. De lever et stille og rutinepræget liv. Da Kris' dyrlægedrømme vækkes til live igen og hun får følelser for den unge mand Mike, står hun nu i dilemmaet mellem ansvaret for onklen og sine egne fremtidsønsker.
En meget troværdig, bevægende film, der med meget få midler fortæller en eviggyldig historie om ansvar kontra frihed og hvor meget vi er villige til at opgive, for at følge vores drømme.