Eventyrlig, sorgfuld, vidunderlig og håbefuld grafisk fortælling

Resume

17-årige Angelica, kaldet Jelly, skal begynde i praktik i ’Teaterhuset’. Det er første gang i et stykke tid, at hun har kastet sig ud i 'noget', da hun året inden simpelthen havde så travlt, at hun brændte ud. Jellys amerikansk-vietnamesiske forældre har restauranten ’The Steamy Bun’, hvor Jelly indimellem har hjulpet til, men nu har hun næsten aldrig tid. Hun har altid arbejdet virkelig hårdt for at præstere maksimalt, og gøre alle andre tilpas. 

Da Jelly var længst nede, fandt hun trøst i fortællingen om ’Bjørneprinsen’, en genfortælling af ’Østen for solen og vesten for månen’, og derfor begyndte hun at skrive med en fremmed online, fordi han underskriver sig ’Bjørneprinsen’. Jelly fortæller, efter lidt overtalelse, om den fremmede til bedsteveninden Christine, som derefter afslører, at hun selv skal spille en af hovedrollerne i forestillingen om ’Bjørneprinsen’, og at de to veninder derfor sammen kan løse mysteriet om, hvem der gemmer sig i Bjørneprinsens hvide kostume. 

En dag bliver Jelly ved et uheld væltet omkuld i den glatte skolegård, og hun synes at kunne genkende øjnene på den fyr, som løb ind i hende fra sin barndom. Christine er ked af at hendes kæreste Chip, ikke gider at tilbringe tid med hende, Jelly og hendes mor skændes ofte, måske fordi de begge savner Jellys bedstemor, men ingen af dem kan snakke om følelser. De to løber bare hurtigere, for ikke at føle så meget. Men nogle ting kan man ikke løbe fra. 

Kan en pige og en bjørn virkelig være venner, hvis der er hemmeligheder?

Vurdering

Det er en virkelig vidunderlig historie, som favner mange tematikker. Karaktererne udtænkt særdeles godt. De er alle vældigt søde, selvom de kæmper med forskellige virkelige og vedkommende problemer. Trung Le Nguyen berører mange aktuelle temaer; kravet om perfektionisme, udbrændthed, ​​naturlige tilstedeværelse af queer-identiteter, forandring, venskab, sorg og håb. 

Illustrationerne er utroligt smukke. Detaljerede iskrystaller står i kontrast til varme farveovergange og scener, der emmer af hygge og varme. Huse med snedækkede tage, hvorfra et varmt, gult lys strømmer ud i det blå mørke, kulden fordrer dampende kopper te, og kolde, rødmende kinder, tykke striktrøjer og varme halstørklæder. En så romantiseret udgave af den vinteren, fik mig faktisk til at føle mig klar til den kommende vinter.

Trung Le Nguyens fantastiske tegninger er en kæmpestor fornøjelse, og denne fine, smukke grafiske roman tilbyder en vidunderlig meditation og brobygning mellem sorg, personlig udvikling, og glæde. 

Bogen afrundes med eftertænksomme og smukke efterord fra Trung Le Nguyen, hvor han fortæller om sine tanker med bogen, og om måden historien forandrede sig for ham undervejs.