Ham, hende og… Arsenal
Vi anbefaler en god film til weekenden – En kærlighedshistorie (med en tredje part)
Af Mette Kirkegaard Jensen
Nu verdensmesterskabet i fodbold for herrer er over os, er dagens anbefaling et blik på, hvor altopslugende, fantastisk og til tider småtragisk det kan være at holde med et fodboldhold – måske nogen i Aarhus og omegn kan nikke genkendende?
Dagens film er David Evans’ Fodboldfeber (1997).
Paul Ashworth er en ung lærer, som STORE fan af fodboldklubben Arsenal. Hans liv styres af kampdage, stillinger og tilfældige humørsvingninger afhængigt af dommerkendelser.
Men så starter den nye, smukke lærer Sarah på skolen. På trods af deres forskelligheder (hun har nemlig et liv), bliver de kærester. Problemet er bare, at der åbenbart ikke er ubegrænset plads i Pauls hjerte og liv – og Arsenal fylder allerede ret meget.
Filmen bygger på Nick Hornbys roman og foregår under Arsenals sæson i 1988-89. Den er fyldt med charme, skæv humor og en skræmmende præcis indsigt i, hvordan det er at være fodboldfan, på godt og til tider ondt.
En ung Colin Firth spiller hovedrollen.
Se den med din fodboldfan