"Det Hvide Bånd" (2009)

Tilnavnet har han fået efter i mange år at have lavet film om mennesker, der på den ene eller anden måde gør hinanden ondt. ”Det Hvide Bånd” er ingen undtagelse, selvom man kan diskutere, hvorvidt de forbrydelser, der begås i filmen er ondskab eller drengestreger.

Filmen begynder da byens læge vælter på sin hest og sendes på hospitalet med alvorlige kvæstelser. Det viser sig, at nogen har spændt en usynlig snøre ud imellem to træer foran lægens hus, og man begynder at efterforske sagen som en forbrydelse. Det lykkes imidlertid ikke at finde synderen inden den næste forbrydelse begås, og byens rigmandssøn, Siggi, kidnappes og mishandles i en stald tæt på hjemmet.

Forbrydelserne fortætter, men det er ikke dem alle, der bliver stillet til offentligt skue. Faktisk foregår langt de fleste forbrydelser bag familiernes 4 vægge og ikke mindst hos præstefamilien, hvor børnene underlægges strenge krav om absolut renhed. De to ældste får i begyndelsen af filmen bundet et hvidt bånd om armen, som skal minde dem om, at de skal opføre sig som engle på jorden. Præstens opdragelsesstil er brutal, lægens medmenneskelighed minimal og skolelæreren har for travlt med sit eget privatliv til rigtigt at få taget sig af børnene.

Skolelæreren spiller en vigtig rolle udover at være byens skolelærer. Han er nemlig også filmens fortæller, og selvom han ikke kan have været til stede under alle de uhyrligheder, vi får at se, er han tilsyneladende den, der bestemmer, hvad vi skal se. Filmen indledes med en bemærkning fra fortælleren om, at filmen måske kan kaste lys over de begivenheder, som senere kommer til at finde sted i landet. Haneke stiller altså spørgsmålstegn ved om tyske forældres behandling af deres egne og andres børn og unge, kan have haft en betydning for, at de to verdenskrige, der senere brød ud i Tyskland. Uden at svare på spørgsmålet tilbyder han med ”Det Hvide Bånd” en mulighed for endnu engang at reflektere over verdenskrigene og over hvorfor mennesker gør hinanden ondt.

Filmen er med sine sort-hvide-billeder og 144 min. en både voldsom og langsom oplevelse. Selvom den handler om nogle voldsomme forbrydelser, skildrer filmen i ligeså høj grad det, som endnu ikke er brudt ud; en ulmende vrede eller en længselsfuld lidenskab, som kan springe i luften, hvert øjeblik det skal være.

Haneke vandt i 2009 De Gyldne Palmer for "Det Hvide Bånd" ved Cannes Filmfestivalen.

Nedenfor kan du finde linket, der leder dig videre til filmen, som du kan låne på biblioteket. Her kan du også finde flere af Hanekes ubehageligt fascinerende film.