Manga

Hvad er Manga? 

Ordet manga betyder tegneserie på japansk og favner alle de tegneserier, som produceres og udgives i Japan. Manga udgives normalt enten månedligt eller ugentligt i Japan gennem manga magasiner såsom Weekly Shōnen Jump. I disse magasiner udgives forskellige mangaer et kapitel ad gangen. Hvis en manga er populær nok, vil den blive udgivet i bogformat med typisk 8-12 kapitler per. bind.
Du har måske hørt ord som Shōnen (unge drenge) eller Shōjo (unge piger) i forbindelse med manga, og det refererer til den målgruppe en manga er rettet mod. Manga inddeles i japan efter målgrupper og derefter genrer. Eksempelvis er One piece en Shōnen (mågruppe), action-adventure (genre) manga. Dette betyder dog ikke, at kun unge drenge kan læse denne manga, men det relaterer til den måde den bliver markedsført.
Noget, du også skal være opmærksom på er, at manga læses fra højre til venstre modsat den danske læseretning, hvor man læser fra venstre til højre. Dette vænner man sig dog hurtigt til.