Shëkufe Tadayoni Heiberg: om at oversætte fra persisk til dansk

Shëkufe Tadayoni Heiberg er dansk-iransk forfatter, oversætter, litteraturformidler, forlægger og foredragsholder. Hun er kendt for sit økokritiske forfatterskab og for sin indsats for at gøre persisk poesi og skønlitteratur kendt på dansk. Interviewet er lavet i forbindelse med den internationale litteraturfestival LiteratureXchange.

"Den største udfordring ved at oversætte fra persisk til dansk er, at der er rigtig mange lag af betydning, fonetik, politik og metaforik. 

Hvis jeg skulle oversætte fra dansk til persisk, ville det samme gøre sig gældende. Der er også en masse lag i det danske sprog, andre end i det persiske, men en masse nuancer, som er dét, der gør digtet godt. Udfordringen er, hvordan får man det oversat, når både lydene og alle referencerne forsvinder, og der kun er ordene tilbage.

Persisk er virkelig et ladet sprog, og når det skal oversættes til dansk, er det umuligt at få det hele med. Fonetikken går tabt og politikken refererer til noget, man ikke kender, og så ender man med en ret smuldret udgave."

Kunne man i princippet lave forskellige oversættelser af den samme tekst?

"Ja! Jeg har skrevet speciale om oversættelsesmetoder, og som produkt oversatte jeg et persisk digt ni forskellige gange, så jeg fik ni forskellige facetter af det samme digt."

Som oversætter sidder du på en måde med en hemmelighed?

"Ja, og det er frustrerende. Jeg vil jo gerne sige: se dette smukke digt. Og så kan man kun vise en halv version af det. Der er nogen digte, jeg slet ikke oversætter, fordi det ikke vil gøre digtet ret. 

Men så er der andre digte, for eksempel avantgardedigte, som har færre lag, hvor værdien ligger i selve ordene, som lader sig oversætte meget nemmere. Og de er en gave at oversætte."

Har du en yndlingsord på persisk?

"Jeg kan godt lide mit eget navn. Det betyder forårsblomst. Det bærer jeg meget med mig. Det er både et navneord og et verbum, sådan ”to bloom”; at blomstre."

Oprøret bor i sproget

"Poesien har altid boet i det persiske sprog, og samtidig har modstanden altid boet i den persiske poesi. Hvilket også kommer til udtryk i den opstand, der har været i Iran siden 2022.

Hvis man vil læse iransk oprørspoesi på dansk, har jeg oversat antologien ”Persisk avantgardepoesi fra 1930-2015,” med digte som aldrig tidligere er oversat. 

I Iran kan man ikke købe antologien, da den indeholder forbudte digte af eksilerede digtere. Digtene er indsamlet af en eksileret, iransk digter, som faktisk boede i Aarhus i 2015 under en PEN beskyttelsesordning. Antologien er ret unik i verden, og det er en måde at læse ægte forbudte digte, som er så oprørske, at man i Iran kun kan få dem på en lille seddel givet fra hånd til hånd."

Oplever du, at der er en interesse blandt dansk-iranere for oprørsdigtene, fordi man ikke kan læse dem i Iran?

"Ja, det gør jeg, men også blandt danskere. Lige dele faktisk. Det er ikke fordi dansk-iranerne er hovedpublikummet. Men for begge grupper kan det være svært at at forstå, hvor meget digterne har risikeret, ved at skrive disse ting. Hvad det har kostet dem. Men jeg synes, at det aspekt er utroligt vigtigt."