Form og farve til den universelle følelse af ’alenehed’

En dag vågner Mia, og kan mærke, at noget er anderledes. Men hun ved ikke hvad? Hun tænker, at andre kan se, at hun nu er anderledes, men ingen synes at bemærke noget som helst. Mia undersøger grundigt, hvad der mon kan være med hende, men det er som om, at der ikke er noget. Udover at hun føler sig anderledes! Nu føler Mia sig for alvor alene, for ingen er som hende. Men en dag, er der en anden, som også føler sig anderledes, der kontakter hende, og de kan nu være sammen, uden at føle sig anderledes. Faktisk tænker ingen af dem over, at de ikke er som alle andre, når bare de er sammen.  

Eva Eland benytter stærke neonfarver til at understrege følelserne. Hun har med ’Anderledes’ givet form og farve til den universelle følelse af ’alenehed’, man kan rammes af, og den kan hjælpe med at afdække denne fremmedgørende følelse hos børn. Jeg mistænker hende for selv at kende en del til følelsen, da hun væver tråde af dyb forståelse sammen i sine billedbøger, og dermed får følelser af skyld og skam til at træde i baggrunden.  

Forfatteren giver børn en mulighed for at kunne identificere følelsen, så de kan øve sig i ikke at være bange for at føle sig anderledes. For det er der rigtig mange andre, der også gør.

I sine illustrationer benytter Eva Eland sig af blyantstegninger, kreativ software og en særlig trykketeknik kaldet risografi, for at få de fine lidt analoge udtryk frem, der forstærker følelserne. Hendes bog er en eksplosion af farver, der både tiltrækker sig den opmærksomhed, som Mia ikke får, og som sætter spot på, hvor smukt det er at være anderledes.