Mette Riise: En fremtid med fremtid
- Tid
- 13:00 - 13:45
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
-
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2,
8000 Aarhus C - Dokk1, lillesal
Hvem skal tage sig af os, når vi bliver gamle? Hvem skal arbejde i sundhedsvæsenet? Hvem skal bygge vores byer, udvikle ny teknologi og holde velfærden i live? Og hvad sker der med alle disse planer, hvis klimaforandringer, kunstig intelligens og globale kriser ændrer spillereglerne hurtigere, end vi kan følge med?
I En fremtid med fremtid inviterer den danske kunstner Mette Riise publikum ind i et nyt ressourcecenter for fremtidens velfærdssamfund. Her har børnene overtaget styringen.
På væggene hænger klimarapporter. På bordene ligger prognoser. I jakkesæt og med kaffe i hånden udvikler børn strategier for fremtidens Danmark. De udarbejder PowerPoints, lancerer fertilitetskampagner, placerer rekrutteringscentre på Danmarkskortet og forsøger at sikre en velfærdsstat under pres.
For hvad er det egentlig for en fremtid, vi beder børn og unge om at tro på? Hvad er det for et arbejdsmarked, de skal indrette deres liv efter? Og hvor meget af fremtiden kan overhovedet planlægges?
Om kunstneren:
Mette Riise er en dansk samtidskunstner, som er uddannet fra Wien og Malmö. Hendes værker bygger på omfattende research, hvor hun dykker ned i andre brancher som for eksempel revisor- eller comedybranchen, eller inviterer fageksperter ind i arbejdet.
VARIGHED: 45 minutter.
Alder: Fra 13 år.
Gratis adgang, men reservation anbefales på info@liveart.dk