Udløbet

Vildt iværksætteri: Fra utopi til handlekraft

Foredrag med Jeppe Svan. Fra utopi til handlekraft
Jeppe Svan
Skolen for vildt Iværksætteri – UTOPIA – inviterer til et åbent og gratis foredrag med Jeppe Svan.
Date
Udløbet
Pris
Billet: Gratis
Sted
Lille sal
Bibliotek
Hovedbiblioteket
I samarbejde med
Skolen for vildt Iværksætteri UTOPIA
Adresse

Hack Kampmanns Pl. 2
8000 Aarhus
Danmark

Hvordan bliver store idéer og drømme om fremtiden til konkret handling i nutiden? Jeppe Svan tager os med på en rejse ind i utopiernes verden, hvor vi undersøger forestillingsfængslerne – de begrænsende tanker og vaner, som holder os fast – og hvordan vi i dagens kaotiske verden kan bryde dem op for at skabe nye veje.

Jeppe giver et nyt blik på, hvordan utopiske idéer ikke kun er luftige drømme, men kan omsættes til reel forandring og handling. Det handler om at forstå kraften i de forestillinger, vi lever efter, og om at kunne skabe alternativer, når verden kalder på nye løsninger.

Jeppe har en kandidatgrad i klimaforandringer fra Københavns Universitet og en baggrund i kultur- og kommunikationsstudier fra RUC. Han er en af drivkræfterne bag Den Grønne Ungdomsbevægelse og medstifter af forlaget Økotopia, der udgiver bøger om utopiske idéer, naturbevarelse og bæredygtigt jordbrug. Derudover er han aktiv i gårdkollektivet Muld, hvor han omsætter teori til praksis som deltidslandmand.

Arrangementet er gratis og åbent for alle.

UTOPIA er en ny skole for vildt iværksætteri, hvor viden, vildskab og vilje til forandring mødes og omsættes til handling. Skolen skal samle aktivister, forskere, iværksættere og kulturfolk, der vil bygge nye institutioner, fællesskaber og løsninger på tidens store kriser. UTOPIA handler ikke kun om at forstå problemerne – men om at skabe handlekraft til reel forandring. Første generation af skolen formes gennem samlinger, workshops og events i sommeren 2025, hvor deltagerne sammen undersøger, hvordan man kan bygge denne nye skole.

UTOPIA drives i Aarhus af demokratihuset Sager Der Samler, Den Grønne Ungdomsbevægelse og The Kitchen (AU).