Prærien - da Skjoldhøjparken var ny
- Tid
- 00:00 - 00:00
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
-
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2,
8000 Aarhus C - Dokk1, Demokrateket
Bibliotek
HovedbiblioteketI samarbejde med
Den Gamle By & SkjoldhøjparkenUdstillingens billeder og ord er beboernes egne – fortalt af dem, der var med da det hele begyndte tilbage i slut 60’erne og i 1970’erne.
I dag er Skjoldhøjparken Danmarks største parcelhuskvarter med 1014 parcelhuse – men det hele startede på bare marker ”langt uden for byen”.
Udstillingens temaer kredser derfor om de nyslåede parcelhusejeres boligdrømme, hverdag og daglige liv i de helt tidlige år af Skjoldhøjparkens og parcelhusenes historie.
Udover plancherne rummer udstillingen en lille quiz om Skjoldhøjparken. En samtalemenu, der kan inspirere gæster til at tale om hvad det gode liv i et boligområde er? Samt et par samtalekufferter for de mindste, der forhåbentligt kan inspirere til samtaler om det gode børneliv i et boligkvarter.
Særudstillingen er en del af et større projekt; Fælles om fremtiden – et modelprojekt for bæredygtighed i parcelhuskvarteret - som Den Gamle By skaber i samarbejde med Skjoldhøjparken.
Projektet er støttet af Nordjyllandsfonden og Aage V. Jensens Fond.