Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C
Makerlab, niveau 2.2
Er du nysgerrig på digital fabrikation, eller har du en fil, du gerne vil have printet eller skåret? Kig forbi Åbent Lab i Maker-Lab, hvor du kan arbejde med bl.a. 3D-print, laserskæring, skæreplotter, lodning og varmetryk.
Vi introducerer dig gerne til brug af vores 3D printere. Medbring enten din egen laptop med .stl-filen eller send den til os på vores mail: dokk1-makerlab@mkb.aarhus.dk. Det samme gør sig gældende, hvis du gerne vil have skåret noget på vores laserskærer. Filformaterne .svg og .dxf er velegnede, men vi kan også importere .pdf, .png m.fl. i maskinens software.
Du kan læse mere om maskiner, software og materialer her: https://www.aakb.dk/maker-lab-i-dokk1
I Åbent Lab kan du arbejde på egne projekter med digital fabrikation. Vi vejleder og hjælper gerne ved maskinerne, men det er dig som ved, hvor vi skal hen.