
Tags
Højtlæsning- Date
- Næste: 29. oktober - 19:00 - 20:30
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
- Dokk1, Udsigten
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- I samarbejde med
- Læseforeningen og Foreningen for Liv&Død
- Adresse
-
Hack Kampmanns Pl. 2
8000 Aarhus
Danmark
Kommende arrangementer
Uge 44: Fælleslæsning om døden
Uge 44: Fælleslæsning om døden
I vores del af verden – og i vores tid – bruger vi ikke meget tid på at forholde os til døden eller de døde. I nogle kirker er der en tradition for at læse navnene op på de døde ved allehelgensdag, men derudover har vi ikke mange fællesskaber forbundet med at mindes de døde på særlige dage. Det resulterer i, at døden, sorgen og minderne bliver til private anliggender, som man i bedste fald har sammen med familien, og i værste fald slet ikke har overhovedet.
Aarhus Læseforening tror på at litteratur, og samtale over litteratur, kan være med til at åbne dialog om de svære emner og skabe rum for fælles refleksion og omsorg.
Til denne fælleslæsning mødes vi en mindre gruppe på puderne i Stine Marie Jacobsens kunstværk og installation ‘ANDRE MENNESKER TALER’. Læs mere om værket her (link kommer snart), som kan opleves på Udsigten i Dokk1.
I værket faciliterer en læseguide fra Læseforeningen en guidet fælleslæsning. Det betyder at læseguiden læser højt fra noget særligt udvalgt litteratur og holder pauser i læsningen løbende. I pauserne taler gruppen om hvad der er blevet læst og om hvilke tanker og følelser der måske er opstået mens de har lyttet.
Deltagelse kræver ingen forberedelse eller særlig viden om litteratur - alle kan være med og du må komme lige som du er.
Det er gratis, men hent billet her, så vi ved hvor mange der kommer.
Vi afslører ikke hvad vi skal læse, men vi lover at det bliver noget godt.
Der vil være læsning både d. 29.10. kl. 19.00-20.30 og d. 19.11. kl. 16.00-17.30.
Læsningerne er en del af et forskningsprojekt på Aarhus Universitet og der vil deltage en forsker fra projektet. Al deltagelse er anonym.