Paradox

The Lithium Dilemma - Nicolai Dybdal
Dokumentarfotografi fra DMJX
Date
Tid
00:00 - 00:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Dokk1, Torvet
Bibliotek
Hovedbiblioteket
I samarbejde med
DMJX
Adresse

Hack Kampmanns Pl. 2
8000 Aarhus
Danmark

I det nordlige Portugal er to Unesco-beskyttede landsbyer i fare for at miste deres kulturelle identitet og den omkringliggende natur er under pres, fordi en nærliggende mine ønsker at udvide og udvinde mere litium, som skal bruges i batterier til elbiler.

I Danmark bor en lovende OL-atlet i sin campingvogn ved siden af roklubben for at spare penge og hellige sig sit mål om at komme til OL i 2024. Som handikappet får hun og andre para-atleter nemlig ikke samme muligheder som deres fuldt funktionelle kollegaer.

I Laikipia-regionen i Kenya ligger en skole for piger, der ellers ikke har mulighed for at komme i skole. Selvom der er lige ret til skolegang i Kenya, falder størstedelen af pigerne fra, når de når 5. klasse på grund af manglende ressourcer, huslige pligter eller andet.

Disse og mange andre historier er en del af gruppeudstillingen Paradox lavet af 12 fotojournaliststuderende fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole (DMJX). 

Otte af de 12 studerende går i øjeblikket på 7. semester, af deres danske BA-uddannelse, mens de øvrig fire er internationale studerende fra Egypten, Ghana, Australien og Tyrkiet. I foråret 2024 arbejdede de studerende på individuelle dokumentariske historier i fotografi og tekst.

Historierne blev udstillet i forbindelse med den internationale Copenhagen Photo Festival 2024, som bliver afholdt hvert år i juni måned. Nu kan udstillingen ses på Dokk1 i Aarhus.

 

De udstillende studerende er:

Sarah Arge 

Signe Lægsgaard Baadsgaard

Nicolai Dybdal

Sefa Eyol (Tyrkiet)

Shrouk Ghonim (Egypten)

Mohammad Jaafer (Sudan)

Nicoline Kjems-Krognos

Kasper Søholt Kristensen

Miles Lilley

Archie McGill (Australien)

Cecilie Rolvung

August Vinther Thomsen

 

Principerklæring

Alle historier er lavet inden for rammerne af dokumentarfotografering - alle personer og deres historier er virkelige.

Reportagefotografierne er optaget, som fotograferne oplevede situationerne, og der er ikke iscenesat øjeblikke.
Ingen fotografier er blevet produceret ved hjælp af AI, og de er heller ikke blevet digitalt manipuleret. Det betyder, at intet er blevet tilføjet eller fjernet fra fotografierne.

 

Fotojournalistik på DMJX

Fotojournalistuddannelsen på DMJX er Danmarks eneste uddannelse med fokus på dokumentarfotografi. De studerende arbejder med forskellige emner og bruger en bred vifte af visuelle udtryk i deres historiefortælling. Fælles for alle projekter fra fotojournalistuddannelsen er, at de studerende bruger stillbilleder og video til at dokumentere den verden, vi lever i. Det visuelle sprog er vores primære metode til at påvirke og berøre modtagerne.

Fotojournalistuddannelsen er en 3,5-årig professionsbacheloruddannelse, hvor der optages 12 studerende hvert år. Derudover har vi to internationale programmer af fem måneders varighed, hvor vi optager op til ti studerende fra hele verden. 

Den danske fotojournalistuddannelse er internationalt anerkendt som en af de førende i verden.

Læs mere på photo.dmjx.dk
 

Udstillingen er gjort mulig med støtte fra Aarhuus Stiftsstidendes Fond