Jord til Bord

Gro klimakærlige madlavningsvaner ved at dykke ned i, hvordan vi sanser, køber og tilbereder mad
Date
Tid
15:00 - 18:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Verdensrummet, gadeniveau på bagsiden af dokk1
Bibliotek
Hovedbiblioteket
I samarbejde med
Fermentorskab
Adresse

Hack Kampmanns Pl. 2
8000 Aarhus
Danmark

I denne workshop får du hjælp til at gro klimakærlige madlavningsvaner ved at dykke ned i, hvordan vi sanser, køber og tilbereder mad. 'Fra jord til bord' workshops giver både en intro til at finde og bruge lokale ingredienser - og hands-on øvelse i at lave mad med det, som jorden giver os. Vi vil sammen smage og eksperimentere med ingredienser, både de kendte og glemte - med grønt fra Høsteriet, et lille regenerativt gartneri i Hjortshøj.

Der er en kæmpe biodiversitet i naturens spisekammer (også med hensyn til smag og tekstur), hvilket kan virke overvældende i starten - som at lære et helt nyt sprog. Men ved at bruge sine sanser og lære mikrosæsonerne at kende, tilegner man sig intuition for det stille og roligt, og det kan endda blive som skattejagt. 

Som forbrugere, kan vi være med til at støtte udviklingen til bæredygtig jordbrug og et madsystem som behandler mennesker og økosystemer retfærdigt. Der findes allerede en del madsystembrydere, der arbejder på dette - også lige her i Aarhus. De gror nye måder at dyrke, sælge og spise maden. Vil du gerne være med til at støtte dem? Så kom med!

OBS deltagelse er gratis men husk at tilmelde dig i god tid, da der er begrænsede pladser

Hvem står bag? Workshoppen er en del af Spis Dyrk Skab projektet, som har inviteret Sarafina Kimø til at afholde en række aktiviteter om bæredygtig madlavning. Sarafina er social kunstner og aktivist med fokus på madsystemer, og de har blandt andet stiftet foreningen Fermentorskab, en gruppe, der mødes hver anden uge for at gro bæredygtige madnormer i fællesskab - så det bliver nemmere at komme i gang med at lære madkundskaber fx. fermentering på en hyggelig måde.