Tags
Natur- Date
- Tid
- 00:00 - 00:00
- Pris
- Billet: Gratis
- Sted
- Dokk1, Udsigten
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- I samarbejde med
- Bente Bo Jensen
- Adresse
-
Hack Kampmanns Pl. 2
8000 Aarhus
Danmark
Bente Bo Jensen arbejder som kunstner og er assistent for naturen - og i kunstnerens kreative processer tager hun udgangspunkt i, at naturen har et iboende udviklingspotentiale.
Kunstneren oplever natur som en tilstand af væren og oplever natur som liv i bevægelse, i transformation og udvikling, i sammenhæng med helheden. Gennem sit arbejde giver kunstneren natur plads, et udtryk og en stemme.
Bente Bo Jensen er optaget af menneskers generelle mangel på kontakt med naturen. Vores manglende evne til at skabe miljøer og løsninger, der er i synk med naturen, og hvordan det påvirker vores sundhed, trivsel, kontakt med os selv og alt andet levende. Det er essentielt for Bente Bo Jensen at opfatte natur som en levende og aktiv faktor i livet.
Inden hun går i gang med at skabe, sørger hun for at have en god kontakt til naturen, via den fysiske natur eller gennem en indre kollektiv tilstand. I det skabende arbejde følger kunstneren naturens bevægelse mod udvikling. Det er en særlig arbejdsmetode, som hun både benytter og udvikler gennem sit arbejde.
Kunstneren holder af at arbejde i forskellige materialer, og i øjeblikket er det blækmalerier, fotos og formgivning i skulpturarbejde.
Den nuværende udstilling i Dokk1 er et udpluk af en serie på 24 fotos og 30 blækmalerier. Farver er stort set fraværende i de aktuelle værker; det har virket naturligt sådan at skabe udtryk uden og under det farverige lag. På den måde oplever hun, at udtrykket af natur som liv i bevægelse, urkraft, struktur og sammenhæng kommer mere frem.