Ord i kaffen: Sommerspecial

Velkommen til en hyggelig formiddag med højtlæsning for voksne. Vi byder på en god historie og en kop kaffe.
Date
Tid
10:30 - 11:30
Pris
Billet: Gratis
Sted
Pavillonen
Bibliotek
Risskov Bibliotek
I samarbejde med
Gads forlag
Adresse

Fortebakken 1
8240 Risskov
Danmark

Til Ord i kaffen kan du læne dig tilbage, imens bibliotekets formidler læser højt. Du er meget velkommen til at sidde med dit strikketøj eller lukke øjnene og nyde fortællingen. Vi læser nyere litteratur og slutter af med at tale om bogen. Der vil være kaffe og lidt sødt til ganen. 

Mandag d. 16 juni læser vi Før sol går ned af den tyske forfatter Jenny Erpenbeck. 

Den tyske stjerneforfatter Jenny Erpenbeck tegner i Før sol går ned et både svimlende og bevægende portræt af det 20. århundredes europæiske historie. Romanen er en mesterligt komponeret stafetfortælling om en jødisk familie og om alle de veje, et liv kan tage.

I starten af det 20. århundrede dør en lille pige i sin vugge i en østrig-ungarsk provins. Familien er allerede ramt af tragedie: Pigens morfar blev myrdet i en antisemitisk pogrom, og nu får sorgen over hendes død faren til at stikke af til Amerika, mens moren bliver prostitueret. Men tænk nu, hvis hun havde overlevet? Hvordan havde hendes liv så set ud?

Før sol går ned  fremskriver de mange mulige veje, et enkelt liv kan tage. Romanens hovedperson dør som spæd, som forelsket teenager i Wien efter Første Verdenskrig, som forrådt partifunktionær i Moskva under stalinismen, som hyldet forfatter i Østtyskland og endelig som 90-årig på et plejehjem i Berlin efter murens fald. Romanen er et portræt af Europa i det 20. århundrede og en vildt original skæbnefortælling.