Bogturist

Styrk elevernes kendskab til biblioteket ved at tage din 2. klasse med på opdagelse på Gellerup Bibliotek.

Eleverne er bogturister på opdagelse på Gellerup Bibliotek, og bibliotekaren agerer rejseguide med paraply. Der vil være forskellige opgaver undervejs. Eleverne udfylder et læsepas og får det stemplet, når de er klædt på til at være biblioteksbrugere.

Som afslutning på aktiviteten læser bibliotekaren højt, og der bliver tid til at tegne/skrive et postkort.

Eleverne kan også få lavet lånerkort i forbindelse med besøget, hvis de har udfyldt blanket samt sundhedskort med, eller forældrene har oprettet dem hjemmefra på forhånd. Læs mere her: Opret bruger | Aarhus Bibliotekerne

Formål:

  • At styrke elevernes kendskab til biblioteket som lærings- og fritidsrum
  • At motivere til læsning gennem leg og fortælling

Målgruppe: 2. klasse

Varighed: 45-60 min.

Tilmelding: skriv til gellerupbibliotek@aarhus.dk