Bibliobitternes verden
En anderledes biblioteksintroduktion for 3. klasse med Augmented Reality
Bibliobitternes verden er en biblioteksintroduktion for 3. klasser, hvor de oplever biblioteket med Augmented Reality.
Med Bibliobitterne kommer eleverne på skattejagt rundt i biblioteket, når de skal hjælpe Kejser Biblio med at finde Bibliobitterne og løse opgaver for dem med iPads, som de får udleveret. Som det allerførste møder eleverne Bibliobitterne i den tilhørende rammefortælling skrevet af Thomas Brunstrøm (kendt for bøgerne om Sallys Far). Herefter introduceres eleverne til forskellige genrer og områder i biblioteket, når de skal finde Bibliobitterne, som gemmer sig rundt omkring i biblioteket.
Målgruppe: 3. klasse
Sted: Gellerup og Åby Bibliotek
Varighed: ca. 60 min.
Periode:
- Gellerup Bibliotek: september 2025 og april 2026
- Åby Bibliotek: januar, februar og marts 2026
Tilmelding:
Kontakt Gellerup Bibliotek på: gellerupbibliotek@aarhus.dk
Kontakt Åby Bibliotek på: aabybibliotek@aarhus.dk
Forberedelse:
Inden besøget bedes I opdele eleverne i grupper á 3-4 elever. Sørg for, at der er mindst én stærk læser i hver gruppe.
Inden besøget tilsendes en historie til oplæsning/visning i klassen, så eleverne er bekendt med universet.