En ubarmhjertig fortælling om menneskelighed og umenneskelighed, der rummer den allerdybeste kærlighed

’Vejen’ er historien om en navnløs far og hans søn, der er på flugt efter den civiliserede verdens fald. Landskabet er dødt og brændt, solen er næsten forsvundet bag den uigennemtrængelige aske, planter og dyr er mestendels døde, og de fleste mennesker udgøres enten af ensomme rejsende eller er en del af kannibalistiske sammenslutninger, som faren og drengen kalder ’De onde’. Far og søn er på vej sydpå mod kysten, et sted i det sydøstlige USA. Med sig har de en indkøbsvogn, nogle rygsække og en pistol, faren har fundet. Indimellem hoster faren blod op, og drengen, der i forvejen, siger at han er bange, bliver endnu mere bange. Begge fryser og er sultne, og leder efter mad i forladte bygninger. Manden drømmer somme tider gode drømme om fortiden og sin kone, som tog sit eget liv, for at slippe for, hvad hun var overbevist om, ville blive et liv med voldtægt og mord. 

Undervejs observerer manden og drengen en lastbil fyldt med ’De onde’, der voldtager, myrder og spiser andre mennesker. Manden og drengen støder uheldigvis på en af ​​disse fremmede, men manden skyder ham. De flygter, og kommer kort efter til et hus, der tydeligvis er beboet. Her finder de en kælder fuld af menneskelige fanger, der holdes som husdyr, og hvoraf nogen mangler lemmer. Forfærdede flygter de igen! Heldigvis finder de en forladt gård med en brønd, og et beskyttelsesrum fyldt med forsyninger. De restituerer nogle få dage, bader, klipper hinanden og tager derefter alt det med, de kan slæbe. Da de når endelig kysten, er de skuffede over at finde havet lige så gråt og livløst som alt andet på deres vej, men trods alt ligger der en båd med mad ombord. Dog bliver de ikke ved med at kunne holde sig skjult. 

”Jeg vil aldrig efterlade dig i mørket…Det ved du…” 

Mere end en apokalyptisk fortælling, er dette en historie om, hvad der gør os til mennesker, og hvordan vi finder en grund til at leve i en verden, hvor der ikke er meget håb, hvis noget. Når faren og sønnen er blevet konfronteret med andre mennesker, spørger sønnen ’Er vi stadig ’De gode’, far?’ Og hver gang svarer faren ’Ja!’. 

Cormac McCarthys roman er oprindeligt fra 2006, men her 20 år senere, er den mere aktuel end nogensinde. Selvom postapokalyptiske historier er ret populære, særligt efter verden har oplevet en global pandemi, og med tanke på krig og spændingerne i verden, føles bogens handling skræmmende nærværende. Det potentielle sammenbrud af et civiliseret samfund er alarmerende let at forestille sig. Hvis man samtidig (med stor begejstring) har set ’The Walking Dead’, er denne også med til at fodre vores forudanelser om, hvor nemt den verden, vi kender, kan opløses så nemt som ingenting. 

Smerten og fortvivlelsen i fortællingen er nærmest overvældende, og alligevel repræsenterer hovedpersonernes rejse håb. Mens de viser os, at selv i de værste og mest onde tider, kan vores menneskelighed, kærlighed og medfølelse, få os til at tro på noget. Farens store kærlighed til sin søn sørger for at den samlede oplevelse bliver hjerteknusende, i hans forsøg på at beskytte sit barn, mens de bevæger sig gennem en knust verden. Drengens umiddelbare og lidt barnlige syn på verden, får os til at håbe og tro. 

Manu Larcenet har tilført endnu mere mørke, og endnu mere fortvivlelse til historien. Hans kunst er betagende, følelsesladet og helt fantastisk. Manu Larcenet benytter sig af gribende, kraftfulde og ordløse billeder til at formidle komplekse følelser, og man føler sig ramt dybest inde. Gengivelsen af de øde landskaber er holdt i adskillige forskellige grå nuancer, og på forunderlig vis har han flere steder, uden ord og farver, fået stilheden til nærmest at føles rungende. Manu Larcenet har opbygget en fortælling, hvor hver tegning føles utrolig levende, og han holder ikke igen med at vise romanens brutalitet gennem makabre scener og afstumpet vold. 

Filmatiseringen fra 2009 med Viggo Mortensen i rollen som far, er også et dystert mesterværk. Og lige som man troede, det ikke kunne blive bedre, kommer Manu Larcenet med sin visuelle forarbejdning, og blæser mig bagover med tristesse og skønhed. 

Detaljer

Tegneserie
Titel: Vejen 
Forfatter: genfortalt af Manu Larcenet efter roman af Cormac McCarthy
Illustreret af Manu Larcenet
Forlag: Fahrenheit
Emneord: apokalyptisk, dyster, farer, ensomhed