God søvn – også når vi har det svært
- Tid
- 10:00 - 10:40
- Pris
-
Tilmelding nødvendig: Gratis
- Sted
-
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2,
8000 Aarhus C - Rampen
Søvn er afgørende for vores trivsel og overskud – men for mange bliver nætterne præget af uro, tankemylder, forskudt døgnrytme eller følelsen af aldrig rigtigt at blive udhvilet. Søvnproblemer kan ramme alle, men de bliver ofte særligt tydelige i perioder med stress, bekymringer eller psykisk mistrivsel.
Specialpsykolog i psykiatri Henny Dyrberg, Psykiatriens Hus og Aarhus Universitetshospital, og klinisk sygeplejespecialist og forsker Sanne Toft Kristiansen, Aarhus Universitetshospital, dykker i denne samtale ned i, hvorfor søvn kan være så sårbar, når man har det svært, hvilken rolle søvnen spiller for vores sundhed og mentale trivsel, og hvad man kan gøre, når søvnen ikke bare kommer af sig selv.
Med afsæt i forskning og klinisk erfaring kommer vi bl.a. omkring døgnrytme, ikke-medicinske behandlingsmuligheder og brugen af kugledyner ved søvnløshed. Hør, hvordan målrettet hjælp til søvn kan skabe mere ro, bedre restitution og større livskvalitet i hverdagen.
Samtalen modereres af Line videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen.
Arrangementet er en del af Folkeuniversitetets vidensfestival Hearts & Minds.
Find hele programmet her.