Er ChatGPT din nye psykolog?
- Tid
- 14:00 - 14:40
- Pris
-
Tilmelding nødvendig: Gratis
- Sted
-
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2,
8000 Aarhus C - Rampen
Bibliotek
HovedbiblioteketI samarbejde med
Folkeuniversitetet Aarhus“Jeg har det svært. Kan du hjælpe mig med at forstå hvorfor?” For nogle er det blevet naturligt at stille den slags spørgsmål til en chatbot. Men hvad sker der, når vi bruger en chatbot baseret på kunstig intelligens (AI) som fortrolig samtalepartner – eller måske endda som psykolog?
I takt med, at AI-chatbots bliver en del af hverdagen, rejser der sig nye spørgsmål om, hvordan de påvirker vores psykiske trivsel. Kan teknologien tilbyde reel støtte – eller overser den nuancer, kun mennesker opfanger? Kan det sågar være farligt at korrespondere med chatbots?
Mød Bolette Windfeld Thesbjerg, ph.d. i psykologi ved Aalborg Universitet, og Søren Dinesen Østergaard, professor i translationel psykiatri ved Aarhus Universitet, til en samtale om AI-chatbots som psykologisk redskab.
Bliv klogere på, hvad der er på spil, når vi overlader dele af vores indre liv til kunstig intelligens.
Arrangementet er en del af Folkeuniversitetets vidensfestival Hearts & Minds.
Find hele programmet her.