Landsstævne for Politiets Kor og Orkestre
- Tid
- 13:30 - 15:30
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
-
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2,
8000 Aarhus C - Udsigten
Bibliotek
HovedbiblioteketDagens program
- kl. 13.30 - ca. kl.14.20: Politiets BigBand Aarhus
- Ca. kl. 14.25 - ca. kl. 14.45: Politiets Damekor København
- Ca. kl. 14.45 - ca.kl. 15.05: Københavns Politis Sangkor (Herrekoret)
- ca. kl. 15.10 - ca. kl. 15.30: Politi Sirenerne (Østjyllands Politi).
Politiets BigBand Aarhus
Politiets Big Band Aarhus blev oprindeligt etableret som et harmoniorkester under Aarhus Politi i 1932. Genren var march-, militærmusik og musical-potpourrier. Medlemmerne var i starten udelukkende politifolk, men efterhånden blev civile optaget i orkestret, hvilket fortsat er gældende. Da der var ønske om en anden musikgenre, ændrede Harmoniorkestret genre i år 2000 til et bigband.
Politiets Big Band spiller en blanding af swing, jazz, rock, funk og latinamerikanske numre i form af en række klassiske big band arrangementer.
Københavns Politis Sangkor
Københavns Politis Sangkor - ofte omtalt som Herrekoret, blev stiftet i 1913 og består primært af pensionerede politimænd. Koret fungerer som en del af den kultur og sociale sammenhold, der findes omkring politiet i København. Koret er særdeles aktive med mange koncerter i hele landet og udlandet. De blev landskendte i 2020, da de optrådte i en viral video med en sang om corona.
Politiets Damekor København
Politiets Damekor har eksisteret siden 1984 og består af ca. 26 sangglade kvinder.
Da der i Dansk Politi blev åbnet for ansættelse af kvindelige politibetjente i 1977, syntes det naturligt, at også kvinderne ville være med til at synge i politikor. Da der dengang ikke var adgang for kvinder i det eksisterende politikor, tog nogle politikvinder derfor initiativ til stiftelsen af PDK.
Politi Sirenerne
Politi Sirenerne blev grundlagt i 2008 og består i dag af ca. 20 sangglade kvinder, der mødes en gang ugentligt til øveaften på Aarhus Politigård. Koret består af både politiansatte og civile. De giver koncerter i hele Østjyllands Politikreds samt ved korstævner i udlandet. Politi Sirenerne har åbent for tilgang af nye medlemmer, og der er ikke krav om, at man skal være ansat eller have tilknytning til politiet.