Da havet gik til Harlev - temaaften
- Tid
- 17:30 - 19:00
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
-
Café Harlev, Harlev Idræts- & Kulturcenter
Næshøjvej 2F
8462 Harlev
Aarhus Å har betydet meget for området omkring Harlev, og du kan denne aften høre oplæg om åens historie, geologi og dens store betydning for lokalbefolkningen.
Lokale oplægsholdere fortæller, bibliotekaren læser op og bagefter er det muligt at deltage i fællesspisning.
Det er gratis at deltage i oplæg og oplæsning, men man skal tilmelde sig gennem billetlinket.
Hvis man vil spise med til fællesspisning, skal man selv betale for maden ved at tilvælge fiskeanretning til 125kr.
Oplæg og oplægsholdere:
Geologien omkring Aarhus Ådal og Aarhus Å
Ved Inga Sørensen
Geolog Inga Sørensen vil introducere os til geologien omkring Aarhus Å og fremvise en tredimensionel landskabsmodel, der viser det omkringliggende terræn, så vi bliver klogere på åens forløb fra havet og ind i landet mod Harlev.
‘Når fortiden hvisker i mulden’ - Metaldetektor som hobby
Ved Michael Rønde
Michael Rønde er født og opvokset i Harlev og har søgt med metaldetektor i 14 år på markerne omkring Harlev/Framlev.
Han vil i sit oplæg fortælle spændende lokale historier ud fra de mange unikke fund, der er dukket op fra mulden og vidner om livet i området.
Besejling af åer fra jernalder til middelalder
Ved Anders Buch-Jepsen
Vores lokale amatørgeolog og -historiker Anders Buch-Jepsen, vil fortælle os om besejling af danske åer fra germansk jernalder over vikingetid til tidlig middelalder – og hvordan, der sandsynligvis er blevet sejlet til Harlev, langt tilbage i historien.
Ådalens natur under pres – hvorfor?
Ved Jørgen Terp Laursen
Naturforsker og formidler Jørgen Terp Laursen fører os i dette oplæg frem til nutidens forhold omkring ådalen med fokus på naturen. Han rejser og besvarer spørgsmålene: Hvad er der sket med Aarhus Ådal? Og kan vi få mere og bedre natur?
Litteraturoplæsninger
Ved Harlev Biblioteks formidler Ditte Godske Jensen