Viden og demokrati

Det vigtigste beredskab er hinanden

Tid
14:00 - 14:30
Pris
Billet: Gratis
Sted
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2,
8000 Aarhus C
Lille sal
Bålsamtale i Lille Sal

Hvordan kan vi mobilisere lokalsamfundets sociale infrastruktur i kriser?

Når kriser rammer, handler beredskab ikke kun om dåsemad, batterier og liter vand. Noget af det vigtigste beredskab findes måske allerede omkring os: hinanden.

Sager der Samler inviterer til en halv times fokuseret samtale om vores nye projekt, som vi netop har fået midler til at sætte i gang.

Vi skal undersøge, hvordan lokale fællesskaber, mødesteder og borgerinitiativer kan fungere som en stærk social infrastruktur, når samfundet bliver sat under pres – og hvordan vi bedst kan udforske og kortlægge den.

Vi kommer blandt andet til at kigge på third spaces, reparationskompetencer, analog kommunikation og det uformelle naboskab.

Men vi har ikke alle svarene endnu. Tværtimod.

I løbet af den halve time fortæller Jeppe Spure Nielsen kort om projektets tanker og baggrund, men mindst lige så vigtigt er det at få jeres perspektiver med:

Hvad mangler vi at få øje på? Hvad har vi allerede omkring os? Og hvad skal vi undersøge, hvis vi vil forstå og styrke lokalsamfundets beredskab?

Kom og vær med til at præge projektet. Vi glæder os til at lytte, udveksle tanker og blive klogere sammen med jer.

Alle er velkomne. 

Vært: Projektleder Jeppe Spure Nielsen, Demokratihuset Sager der Samler

_________________________________________________

Arrangementet er en del af DR's landsdækkende indsats ‘Sammen om beredskab’ og gennemføres i samarbejde mellem Østifterne, DR, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Bibliotekernes Temasamarbejde.

Mere info om Dokk1, tilgængelighed for personer om handicap, parkeringsforhold osv.: https://dokk1.dk/planlaeg-dit-besoeg
____________________________________________________