Børn

Lillejazz: Julie Kjær

Tid
13:00 - 14:00
Pris
Billet: 80 DKK
Sted
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2,
8000 Aarhus C
LilleJazz præsenterer eksperimentel saxofon for børn og voksne.

LilleJazz arrangerer koncerter for børn og deres voksne, for voksne og deres børn - og for alle de nysgerrigere lyttere der har lyst til at høre eksperimentel jazz, hvor der er plads og rum til at også børn kan være, mens de lægger puslespil, tegner eller hvisker et stille spørgsmål. Til denne koncert bliver der mulighed for at fordybe sig i lyden den fantastiske, eksperimentelle saxofonist Julie Kjær, når hun spiller solo!

Julie Kjærs rå, kantede og eftertænksomme spil og ‘dark, otherworldly imagery’ (Jazzwise) er i stigende grad blevet bemærket på den europæiske jazz og ny musik scene, bevægende sig mellem komposition og improviseret musik. Igennem eksperimenter med ‘extended techniques’, klang og rytme presser hun sine instrumenter til det yderste.

“…one of the most impressive new voices on the London jazz and improv scene” Stewart Smith, The Wire July ’16.

Hun indspiller og turnerer internationalt med den norske trommeslager Paal Nilssen-Love og Large Unit. Hun har turneret internationalt og indspillet med Django Bates. De seneste år har hun bl.a. fokuseret sit arbejde på trioen ‘Julie kjær 3’ med bassist John Edwards og trommeslager Steve Noble. De har turneret i både Europa og Japan. Trioens debut album ‘Dobbeltgænger’ udkom i 2016 på Clean Feed Records.