Et genialt mordmysterie tillige med et sandt ’katten-efter-musen-spil’

Historien indledes med mordet på den midaldrende butiksindehaver Mrs. Alice Asher i Andover. Kort efter sker endnu et mord, og dette andet offer er den smukke flirtende unge servitrice Betty Barnard i Bexhill-on-Sea. Det tredje mord sker på stranden i Churston, hvor en ældre pensioneret halsspecialist, Sir Carmichael Clarke, bliver fundet død på stranden nedenfor sin ejendom ved kysten, og fortællingens fjerde mordoffer er en midaldrende mand, George Earlsfield, der bliver knivdræbt i en biograf i Doncaster.

Inden hvert mord modtager mesterdetektiv Hercule Poirot et brev fra morderen med informationer om den by, hvor det næste mord vil ske, sammen med en hån af Poirots manglende held med at opklare sagen. Hver sag præsenterer sig forskelligt, og efterhånden finder Poirot og hans assistens kaptajn Hastings ud af, at den eneste sammenhæng mellem mordene er, at morderen efterlader en ABC-køreplan i nærheden af ​​hvert offer. Slægtninge og venner tæt på ofrene forsøger at hjælpe Poirot med at opklare de fire mord, og under overfladen gemmer der sig både følelser af jalousi, bristede illusioner, masser af held samt at Poirot og Hastings må indse vigtigheden af et godt omdømme.

”Jeg er som primadonnaen, der ikke kan sige farvel…Heldigvis bruger jeg mine små grå celler med måde. Jeg sorterer, jeg udvælger…De bør vide, min kære Hastings, at fra nu af er Poirot kun interesseret i de mest udspekulerede forbrydelser.”

Det er ikke første gang, at Poirot er blevet overtalt til træde ud af sin pensionisttilværelse, for at opspore en morder. Han er nu en ældre herre, hvis tilgang til sagen udfordres af inspektør Crome, der mener, at Poirots håndtering af mordene er gammeldags! 

Historien rummer ret usædvanligt et psykologisk spil mellem gerningsmand og jæger. Desuden har seriemordere en tendens, til at gå efter en bestemt type mennesker. Det er sjældent, de vælger deres ofre tilfældigt, og de har som regel en grund til alt, de gør. Blot ikke denne gang! Da ligene begynder at dukke op, ser det ud til, at det eneste, de fire afdøde har til fælles, er, at de blev dræbt. Morderen vælger ikke engang den samme metode, til at myrde dem alle. Men man skal ikke undervurdere den pensionerede Poirot, der skal opklare de enkelte mord sammen med sine gamle venner kaptajn Hastings og chefinspektør Japp.

’ABC-mordene’ regnes som en Agatha Christies bedste romaner, og det er forståeligt. Ikke kun er opbygningen, hvor Hastings bidrager til at udfylde huller, et godt autentisk greb, også selvom han stadig går meget op i ’smukke unge kvinders uskyld’, men også selve mysteriet er et af Christies mere indviklede. Desuden er karaktererne ekstra komplekse, og der er masser af afledningsmanøvrer, mens man følger i sporet på ABC-køreplanen. Det er som om Poirot i denne historie, bliver løftet et niveau som efterforsker. Dette kunne også have noget at gøre med, at der er adskillige filosofiske overvejelser, da fortællingen beskæftiger sig med det kriminelle sind, den menneskelige natur og samfundet generelt. 

Frédéric Brémaud har gengivet de væsentlige elementer i historien uden at gå på kompromis med mysteriedelen, selvom tegneserien ikke har samme plads som romanen. Han har indfanget ånden i Agatha Christies fortælling, og gjort den mere moderne, men samtidig gjort en dyd ud af, at holde historien ’helt perfekt’ gammeldags. 

Alberto Zanons smukke illustrationer gør oplevelsen ekstra forrygende. Hans vidunderlige karakterer, der alle er helt forskelligt gengivet, så man kan holde styr på dem, samt hans tegninger af byen London og Englands natur, er både smukke og troværdige. Særligt hans illustrationer af karakteren Alexandre Bonaparte Cust er virkelig imponerende, fordi han både fanger sårbarheden, forvirringen og frygten i hans karakter. 

Tegneserien er en sand genistreg lige i Hercule Poirots ånd! 

Detaljer

Tegneserie
Titel: Hercule Poirot: Abc-mordene 
Forfatter: Frédéric Bremaud efter roman af Agatha Christie
Illustreret af Alberto Zanon
Forlag: Zoom
Emneord: mordmysterie, London, krimi, Hercule Poirot