Clement Kjersgaard. Foto: Tommy Frost
Viden og demokrati

Hvem har magten nu? Spørg Clement om alt i verden – og i Danmark

Tid
16:30 - 18:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Hovedbiblioteket
Hack Kampmanns Plads 2,
8000 Aarhus C
Rampen
Hvem sætter egentlig dagsordenen i en tid med globale omvæltninger og politisk uro? Mød Clement Kjersgaard på Dokk1 til en aften med perspektiver på verden lige nu – og mulighed for selv at stille spørgsmål.

“Politikerne anerkender, at verden er blevet en anden. Men sandheden er, at de – og vi – endnu til gode at begribe omfanget af de forandringer, der er i gang. Det ligner science fiction, men det er virkelighed. Og de sidste 10 års politiske turbulens og drama – også i Danmark – er kun lige begyndt."

Så klart lyder det i analysen fra Clement Kjersgaard, der traditionen tro besøger Dokk1. Efter selve foredraget er der afsat god tid til spørgsmål og svar.

Clement Kjersgaard (f.1975) startede en lokalradio i Aarhus som 11-årig, som 16-årig drog han til Hong Kong for at gå på gymnasiet og som 18-årig blev han optaget på Universitetet i Oxford. Han var 35, da han modtog Publicistprisen (han har også modtaget den Berlingske Journalistpris og – som den første – Hal Koch-prisen). Grundlægger af magasinerne RÆSON og ÆRA samt manden bag Danmarks Vidensfestival. Siden 2004 har han været tv-vært for DR på et hav af programmer. www.kjersgaard.com

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Nyhedsmagasinet RÆSON, der har et særligt tilbud til tilhørerne: 

www.raeson.dk/foredrag