Årets albums 2020: Hiphop
Du kan finde udvalgte tracks fra hver af de fem plader på playlisten Årets albums 2020: hip hop på Spotify, hvor du også kan boltre dig i alle Aarhus Bibliotekernes andre fantastiske playlister.
Run the Jewels: RTJ4
Efterårets helt store hiphop-lykke er RTJ4, som, uden sammenligning, er årets bedste hiphop album. Pladen blev udgivet flere dage før egentlig planlagt, da supergruppen ræssonerede “Fuck it, why wait? The world is infested with bullshit so here’s something raw to listen to while you deal with it all,” – med henvisning til BLM protesterne i USA.
Killer Mike og EL-P er som altid formidabelt vel-rappende; musikken tung og jiggy; teksterne et fornuftigt mix af hip hop-megalomani og harmdirrende vrede over Amerikas fotrædelige tilstand fx på tracket Walking in the snow, hvor de hvisker ”I can’t breathe” som George Floyd og så mange andre.
Pladen er meget lækkert produceret og hænger helt vildt godt sammen. Hiphop plader kan godt føles noget fragmenterede, hvor det ene track ikke rigtig hænger sammen med det næste – måske fordi man mere tænker i streaming og singler. Denne plade er klart skabt som en helhed – der er en klar opbygning med intro, crescendo og outro. Undervejs på pladen er der super gode gæstestjerner, bl.a. Zack de la Rocha fra Rage Against The Machine og Pharell.
En vigtig og på alle måder stor plade – den føles lige så ikonagtig som fx Dr Dres The Chronic.
Skepta, Chip & Young Adz: Insomnia
De to grime-koryfæer Skepta og Chip har lavet en fremragende plade med trap-rapperen Young Adz. De tre er blandt de aller bedste rappere i England og pladen er en tilbagelænet, overskudsagtig affære, hvor grime-tempoet er skruet helt ned. Der er lidt vel meget autotune på Young Adz' bidrag men særligt de to tracks St. Tropez (med et super funky sample af M.I.A.s Paper Planes) og den soulede Golden Brown er hele pladen værd.
Pladen lyder meget.. moderne (i mangel af bedre dansk ord for contemporary). The Guardian beskriver ret præcist pladens vibe i deres anmeldelse: "everything about it feels calibrated for the current, strange cultural moment: it’s immediately available, rides low at a tempo that’s perfect for listening to while on lockdown in your house or car, and, with the title Insomnia, tackles paranoid themes with the light relief of dark humour."
Sulka: Epoker
"Og så snakker de om gud, pik og loyalitet.." - Sulkas debutplade er fyldt med den slags oneliners lagt henover et labert beat. Pladen er produceret af dansk hip hops grand old man Tue Track, og det kan absolut høres. Det er sikkert, lækkert og cool!
Sulka er ikke bare en teknisk dygtig rapper, hun synger også skønt - men hun er ikke sød, tag ikke fejl af dét. Pladen lyder både old school og meget hip; der er lækre detaljer, blip-bloppede lag og den er i det hele taget meget stemningsfuld. Hvis man synes, at hip hop plader er kedelige, så er dette udgivelsen, som kan overbevise om det modsatte!
Sulka er for øvrigt også et rigtig fedt live-navn, så gå ikke glip af en koncert med hende, når lejligheden byder sig igen.
Public Enemy: What you gonna do when the grid goes down?
Kan Public Enemy stadig noget? Kæmpe ja! Stadig sure på alt og alle og verdensmestre i at levere systemkritik (men, som Rolling Stone skriver i deres anmeldelse, så lyder Chuck D lidt som en indigneret forældre, når han skælder ud på SoMe) og med BLM har deres protestsange fået et nyt momentum.
Musikken er stadig super funky med tunge beats og kæmpe energi - man får lyst til at høre pladen rigtig højt for åbne bilvinduer! Særligt skal tracket Fight The Power: Remix 2020 fremhæves, hvis man gerne vil høre en rigtig skarp opdatering af den gamle protesthymne.
Selvom PE efterhånden er nogle ældre herrer omkring de 60, bliver pladen aldrig kedelig, ikke mindst fordi der optræder en perlerække af gæster som George Clinton, Cypress Hill, DJ Premier, Ice-T, Run DMC, Nas og Beastie Boys.
J Hus: Big Conspiracy
Et fremragende coming-of-age album fra britisk-gambianske J Hus, som handler om tvivl, identitet, stigmatisering og masser af damer. Stilen er super smooth med et strejf af lidt jazz, lidt stemningsfyldt, støvet low-fi, lidt blæsere og orgel-samples, men det bliver aldrig sløvt, for pladen er samtidig tung groovende, så man ikke kan lade være med at boppe med.
J Hus er en virkelig dygtig, karismatisk rapper med en cool accent, så det er en oplevelse bare at lytte til hans stemme. Pladen er meget lidt kantet men har en varm, fyldig lyd, så den er egentlig en oplagte sommer-plade - og dermed utrolig dejlig at lytte til i vintermørket.