'Voices of Violence' på DOKK1: International udstilling giver en stemme til voldsramte kvinder

28.03.23
Hvordan kan vi bruge kunsten og det kreative rum til at forstå og udvikle os inden for sårbare emner som sexisme og kønnet vold? Og hvorfor er det så vigtigt at sætte fokus på? Det forsøger udstillingen 'Voices of Violence', som kan opleves gratis på DOKK1 frem til 3. april at finde svar på.

Af Nanna Klose Bak

Udfordringer med ligestilling, sexisme og kønnet vold er et internationalt fænomen. Særligt siden 2017, hvor #MeToo-bevægelsen opstod, har der været et stigende fokus på at itale-sætte, hvordan kvinder rundt om i verden hver dag oplever overgreb og krænkelser. Men til trods for det øgede fokus kan det stadig være tabubelagt at stå frem overfor myndigheder og offentligheden.

”Det er stadig et kæmpe problem i mange lande, at kvinderne ikke tør stå frem, at de føler sig helt alene og skamfulde. De tænker, at det nok er dem selv, der er skyld i det. Men det her er et større samfundsproblem, som man ikke er alene med. Det håber vi, at 'Voices of Violence' kan være med til at kaste lys på,” udtaler Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut.

På Kvindernes Internationale Kampdag lancerede Dansk Kulturinstitut, med hjælp fra KØN – Gender Museum Denmark, den rejsende udstilling ’Voices of Violence’ på DOKK1 i Aarhus. Udstillingen har givet en platform til ofre for fysisk og psykisk vold i de baltiske lande og har nu sin debut på dansk jord. 'Voices of Violence' består af 35 korte videofortællinger, hvor kendte danske, islandske, estiske, lettiske, litauiske og belarusiske skuespillere giver en stemme til virkelige kvinders historier om sexisme, chikane og kønnet vold.

”Ved at bringe disse private fortællinger ud i et offentligt rum i en kunstnerisk ram-me, håber vi at skabe en fornyet refleksion hos tilskueren. Kunst og kultur kan skabe en platform for sårbare samtaler, hvor der er plads til genkendelse, refleksion og dia-log. Vi kan lade dem, vi taler om, tale selv. Og her opstår der et vigtigt momentum. For ved at lytte til og prøve at forstå de 35 kvinders fortællinger tager vi sammen et første skridt mod en aftabuisering og dermed positiv forandring,” forklarer Camilla Mordhorst.

Et problem der kræver handling

"Et telefonopkald vækkede mig midt om natten. Det var svært at forstå ordene fra [min ven], der græd: "Han slog mig! Kan du forestille dig det? Vi skændtes, og så slog han mig og gik,” sagde min ven, mens hun græd. Jeg lovede at komme med det samme."

Sådan lyder en af de mange beretninger, som præsenteres i udstillingen. Her bliver publikum draget ind i et univers, som for nogen kan virke velkendt, men for andre meget fjernt. Man møder barske fortællinger om alt fra social kontrol, voldtægt og magtudøvelse.  

”Folk der ikke selv har oplevet det, får muligvis en mere rummelig tankegang og erkender, der er et problem her, vi er nødt til at tage hånd om,” tilføjer Camilla Mordhorst.

Kunstens evne til at synliggøre det skjulte

Litteratur, film, teater, musik. Kunsten kan agere kurator for livets absolut sværeste emner. Emner som samfundet endnu ikke har fundet en plads til i det offentlige. I udviklingen af 'Voices of Violence' har Dansk Kulturinstitut bl.a. samarbejdet med den lettiske kunstner Laura Stašāne, som står bag projektet ’Physical Evidence Museum’ – en dokumentarisk ud-stilling om vold i hjemmet.

”Den oprindelige idé var at give kvinderne - overlevere af vold i hjemmet - mulighed for at tale ud fra egne perspektiver og med deres egne ord, hvilket sjældent sker i det offentlige rum,” forklarer Laura Stašāne.

Projekterne 'Physical Evidence Museum' og 'Voices of Violence' er sammenlignelige i måden, de bruger den visuelle kunst. 'Physical Evidence Museum' inviterer ligeledes publikum inden-for, i dette tilfælde i en privat lejlighed, hvor beretninger om vold i hjemmet bliver udstillet. Med hjælp fra estiske, polske og lettiske kvinder udstilles en kollektion af diverse hverdags-ting. Alle de udstillede genstande beretter om voldsepisoder i hjemmet, men de ville aldrig blive accepteret som troværdige beviser i en retssal eller af politiet.

Ifølge Laura Stašāne har projektet siden dets åbning: ”vakt et større publikums opmærk-somhed, og stilheden (vedrørende vold i hjemmet, red.) er blevet brudt i takt med, at emnet har været en større del af den offentlige debat”. Men når det kommer til at adressere emner som vold mod kvinder, er det ifølge Laura Stašāne ikke nok blot at italesætte det.

”Det er vigtigt, at vi ikke kun italesætter de følsomme emner, men også sætter fokus på hvordan vi taler om dem, hvis stemme bliver hørt? Hvem formidler historierne? Og ikke mindst hvem hører vi ikke?”, påpeger Laura Stašāne.

Hun tilføjer yderligere, at netop kunsten har en evne til at: ”synliggøre dét, der er skjult i samfundet og dermed udfordre det”. Udstillingen har dermed til formål at kreere et rum, hvor snakken om kønnet vold mødes med omhu og empati, og kan opfordre ligesindede til at åbne op og aftabuisere emnet.

“En udstilling eller forestilling kan ikke ændre en lov eller få den lettiske regering til at ratificere Istanbulkonventionen (Europarådets internationale traktat om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, red), men den kan gøre noget, som intet an-det område kan, nemlig at berøre os personligt, når vi mindst venter det, og dermed blive en transformativ oplevelse for den enkelte,” uddyber Laura Stašāne.

Tag del i udstillingen

”Jeg var ny på job og én ud af få kvinder samt klart en af de yngste. Mine kollegaer sad ved bordet ved siden af og en af dem vendte sig mod mig og sagde: ”Fik du et godt knald i weekenden?”. Han så grinende på mig og ventede på mit svar. Jeg sagde ikke et ord. Så sagde han: ”Jamen okay, jeg kan gøre det op for dig, bare kom til mit kontor, du ser fuck-ing liderlig ud!”. De andre grinte, og i det næste øjeblik var det som om, intet var sket. Ud-over at glæden for mit nye job havde forvandlet sig til afsky og skam.”

Sådan lyder et af bidragene fra en gæst, som har oplevet 'Voices of Violence'. Udstillingens labyrintformet struktur afsluttes med muligheden for anonymt at skrive egne beretninger og oplevelser ned på papir. Publikums personlige fortællinger kommer på denne måde til at ind-gå i og bidrage til udstillingens overordnede formål: at facilitere et rum for refleksion, dialog og diskussion om de dybe konsekvenser, som vold, chikane og sexisme medfører.

Voices of Violence kan opleves frem til 3.april 2023 på DOKK1 i Aarhus. 

Om Voices of Violence

Udstillingen har været på turné i Estland, Letland og Litauen samt fungeret som en online udstilling, der bl.a. er vist i Bruxelles. Nu vises udstillingen på DOKK1 i Aarhus frem til 3. april 2023.

'Voices of Violence' er udviklet i tæt samarbejde med Meta Film, Nordisk Ministerråds lokale kontorer i Estland, Letland og Litauen, Scanorama, Northern Lights Film Festival, Black Night Stars Film Festival, Feministeerium, Kvennaathvarf, Specializuotos Kompleksinės Pagalbos, Centras MARTA center, Women's Issues Information Center, Radislava, Latvian Academy of Culture, ProRent, WIFT Iceland, med hjælp fra Danmarks ambassader i Estland, Letland og Litauen. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS), Nordisk Ministerråd, Knud Højgaards Fond og Nordisk Ministerråds lokale kontorer i Estland, Letland og Litauen.

Udstillingsdesign: Zane Priede // Grafisk design: Rūta Jumīte.

Læs mere om udstillingen her: https://www.dki.lv/voicesofviolence/

Om Dansk Kulturinstitut

Siden 1940 har Dansk Kulturinstitut skabt gensidig forståelse mellem mennesker gennem kunst og kultur. Dansk Kulturinstitut arbejder i lande, der er vigtige for Danmark - hvor der udenrigspolitisk er noget på spil og hvor udveksling og dialog kan fremmes gennem kunst og kultur. Instituttet har hovedkontor i København og afdelinger og aktiviteter i en lang række lande, blandt andet i Indien, Kina, de baltiske lande, Brasilien og Tyrkiet. Dansk Kulturinstitut er ledende partner i programmerne ”Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus” samt ”Den Ny De-mokratifond”, der har aktiviteter i hhv. Ukraine samt de øvrige østlige naboskabslande: Bela-rus, Georgien, Moldova, Armenien og Aserbajdsjan.