garn på fire garnnøgler på et bord

Håndarbejde hitter

04.11.21
De fleste der strikker, hækler og syer ved det allerede: Håndarbejde er sundt!

Det kan hjælpe på både et uroligt sind og ømme fingre at beskæftige sig med håndarbejde. Man er på én gang kreativ og fuldstændig optaget af ofte at lave de samme bevægelser igen og igen og igen. Og det har bevist sig at være utrolig meditativt - forudsat selvfølgelig at garnet ikke slår knuder eller på anden vis driller og forstyrrer det sunde flow, vi leder efter.

På en del af bibliotekerne i Aarhus er der mulighed for at mødes med andre og dyrke sit håndarbejde. Så kan man samtidig få sig en sludder og hjælp, hvis garnet slår knuder.

Hvis du har lyst til at prøve kræfter med et håndarbejdsfællesskab, men ikke lige ved, hvordan du skal finde et, så tjek bibliotekernes håndarbejds- eller kreaklubber ved at klikke her.

Materialer