Fredagsanbefaling

Vi anbefaler en god film fra Filmstriben – På vej i rummet

Andreas Mogensen er forhåbentlig godt på vej mod Den internationale rumstation. Og så føles det meget passende, at denne uges anbefaling handler om en astronaut på vej på samme tur. Dagens anbefaling er Proxima (2019) instrueret af Alice Winocour og med Eva Green i hovedrollen.

Franske Sarah har drømt om og trænet gennem mange år for at blive astronaut. Nu bliver hun i sidste øjeblik tilbudt en plads på Proxima-besætningen, en international rumstationsmission. En fantastisk mulighed. Men også en mulighed, der betyder hun skal være væk fra sin 8-årige datter Stella i et år.
Mens Sarah kæmper for at forberede både Stella og hende på et års adskillelse, må hun også kæmpe med sine mandlige missionskollegaer, der ikke lægger skjul på de heller havde set en mand få Sarahs plads.

Filmen er bl.a. optaget ved flere af de virkelige træningsanlæg hos ESA (European Space Agency), i Köln, Star City og Baikonur.

Se en trailer til filmen
Se filmen på Filmstriben


psst: Viste du at Aarhus Bibliotekerne har hævet vores låneres point til 12. Så nu kan du se endnu flere film på filmstriben hver måned.

Find nyheder om bibliotekets filmindkøb og indkøbernes anbefalinger samt oversigt over tidligere fredags-anbefalinger. Du får desuden et overblik over Aarhus Bibliotekernes filmarrangementer samt links til biblio-tekets store udvalg af film på dvd / blu-ray, som du kan reservere og låne helt gratis. Følg os på aakb.dk/section/film