Døgnfluen der gerne ville nå at opleve noget

Illustreret af Emma Bjerregaard Mikkelsen

I en lille træstub tæt på vandløbet vågnede en lille døgnflue og kom ud af sit æg. Den rullede afsted med æggeskallen på hovedet hen til sin mor. Inden moren forlod den lille døgnflue, kiggede hun på ham og aede ham på kinden. Det første og det eneste døgnfluen nåede at høre fra sin mor var: ” Fremtiden er din lille skat, få det bedste ud af det Dudu.”

Dudu gik straks i gang med at planlægge sin fremtid. Han løb hen til stolen, og så tænkte han, hvad han ville prøve. Det første han kom i tanke om var, at han ville lære at svømme. Tænk at sprælle derudaf og vinde pokalen som svømmemester.

Den anden ting Dudu tænkte på var, at han frygtelig gerne ville være med i et Loppecircus. Dudu drømte om at løfte den tunge vægtstang med mindst 100kg, at klovne den med store sko og vandsprøjt samt at svinge sig i trapezerne oppe under taget.

Den tredje ting Dudu planlagde, han gerne ville nå i sit liv var, at den ville hoppe i faldskærm. Dudu forestillede sig, hvordan det mon ville være at se landskabet fra luften og falde igennem skyerne.

Den sidste ting, som Dudu virkelig gerne ville nå i sin fremtid, var at møde den store kærlighed. Ved kærlighedsfestival får alle en partner til festivalen, tænkte Dudu. Og han forestillede sig at danse løs med en pige hele dagen.

Da Dudu var færdig med sine fremtidsplaner, hoppede han ned fra stolen, pakkede sin taske, og ville derefter ned til vandløbet, for som det første at lære at svømme. Men da Dudu satte sin taske, så faldt han, og så sov han, for aldrig at vågne igen.

Tænk at bruge hele sit liv på at planlægge fremtiden, men aldrig nå at leve, mens man har den.