Demokratiforståelse

Aarhus Bibliotekerne har siden 2020 arbejdet målrettet med at udvikle bibliotekernes rolle og bidrag til et stærkt demokrati. Arbejdet hviler på en lang bibliotekstradition for at sikre fri og lige adgang til information og viden. I dag handler det blandt andet om at give alle borgere mulighed for at deltage i demokratiet – også i perioderne mellem valg og folkeafstemninger. 

Det har altid været en hovedopgave for folkebibliotekerne at sikre fri og lige adgang til viden og information. Den tanke går helt tilbage til den første bibliotekslov fra 1920, som blandt andet erklærer, at bibliotekerne skal ”udbrede Kundskaber og almindelig Oplysning”. Borgerne skulle have kompetencer og viden til at kunne deltage i demokratiet som aktive medborgere. På den måde var folkebibliotekerne et politisk projekt, der skulle understøtte det dengang spæde demokrati, hvor kvinder og tyende havde fået stemmeret, fem år tidligere i 1915.

Viden og information om politik og samfundsudvikling i Danmark og verden er meget lettere tilgængelig i dag end dengang. Alligevel er demokratiet i Danmark hverken ”i topform", "udmærket" eller "acceptabelt”, som Demokratikommissionen konkluderer i sin betænkning fra 2020. Det er ”udfordret”. I debatten af demokratiets tilstand kobles dets udfordringer ofte sammen med en række simultane forandringer i hele det demokratiske landskab, dvs. både i de politiske partier, i medierne, i civilsamfundet samt i lovgivnings- og beslutningsarbejdet. 

Krisetegnene og de mange forandringer i det demokratiske landskab var i 2020 afsæt for, at Aarhus Bibliotekerne iværksatte en demokratiindsats. Siden da har vi haft fokus på folkebibliotekets rolle, funktion og potentiale i demokratiet. 
Hovedspørgsmålet er, hvordan folkebiblioteket kan bidrage til og styrke demokratiet i Danmark? 

Vores svar er, at folkebiblioteket kan styrke demokratiet ved at fremme borgernes adgang til og muligheder for at deltage i demokratiet. 

Deltagelse i demokratiet har mange former. Stemmeafgivelse ved valg og folkeafstemninger er én. Demokratisk deltagelse i perioderne derimellem er en anden, som kan handle om at tilegne sig viden og information om teknologi, samfundet og verden, at deltage i offentlige samtaler og debatter eller at engagere sig i lokalsamfundets udvikling. Vi tror på, at alle deltagelsesformer er vigtige for et stærkt og levende demokrati – og at folkebibliotekerne kan styrke vores mulighed for at deltage i demokratiet.