I 2017, på litteraturhistorie BA, fik vi over sommeren til opgave at læse Miguel de Cervantes roman fra 1605. Don Quijote, eller Don Quixote eller bare Don Q hvis du føler dig doven og intimideret af spansk udtalelse. ”Dette er verdens første roman,” fik vi at vide – og så lidt senere var det ”verdens første vestlige roman.” Også kendt som ”verdens første moderne roman” eller ”verdens første moderne vestlige roman.” Der skal en del kodificeringer til lige pludseligt, og selvom Don Quijote er et vigtigt mærke i litteraturen og romanens historie, så er afklaringerne altså både nødvendige og tiltrængte; for Cervantes bog er ikke verdens første roman. Japanske Murasaki Shikibu kom ham forud med et par hundrede år, da hun skrev The Tale of Genji (originalt: Genji monogatori i det 11. århundrede)