Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Björnsdóttir

Kort om bogen

"Håndbog for enlige mødre" kommer bredt rundt om emnet "enlig mor" på bare 112 sider. For kvinder der gerne vil have nemme, hurtige svar på komplicerede problemstillinger, a la ugebladenes brevkasser

Beskrivelse

Under overskrifterne: En hjælpende hånd, Skilsmisse, Statsforvaltningen, Økonomi, Den gode hverdag, Ferie-tid, Det gode liv som single-mor, Kærligheden kalder igen, Lykken er at være enlig mor og Her kan du få hjælp, finder man gode råd og anvisninger på at tage skridtet til samt være enlig mor. Der er alt fra tjekliste til skilsmissen, skema til at lægge budget, forslag til leveregler, lister med idéer over aktiviteter, rejseguide til Svendborg og Hamburg, pakkelister, liste over aktiviteter du kan lave, når børnene er hos deres far og anvisninger på hvordan du støver en ny mand op. Udsprunget af forfatterens hjemmeside www.enligmor.dk

Vurdering

Udmærket bog, primært til den lidt mere uerfarne forælder. Selvom bogen har fokus på den enlige mor, kan mange af rådene også bruges af andre småbørnsfamilier. Alle familier, hvor pengene er små, eller tiden ikke slår til, kan få idéer til hvordan man får mere tid og overskud ved at systematisere pligterne og hente hjælp i fællesskaber

Andre bøger om samme emne

Bogen Super mor indeholder også råd til den enlige mor