Lektørudtalelse

Forfatter: Kirstine Louise Grøngaard

Kort om bogen

En kort introduktion til neuropædagogik og neuropsykologi for studerende og professionelle indenfor det pædagogiske felt, samt for pårørende til en person, som har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Beskrivelse

Neuropsykologi er en videnskab som kombinerer viden fra to forskellige områder, nemlig videnskaben om den menneskelige psyke og videnskaben om den menneskelige hjerne. Neuropædagogik drager anvendelse af neuropsykologi ved netop at anvende viden om hjernen og dens funktioner til at lave pædagogiske indsatser. I bogen ridses bl.a. seks neuropædagogiske grundprincipper op, og det neuropsykologiske vidensgrundlag bliver perspektiveret til relevante neuropædagogiske miljøer. Til sidst informeres der om, hvordan der arbejdes med og forskes i neuropædagogik i Danmark. Jørgen Lyhne er neuropsykolog og lektor ved VIA. Han er tidligere udgivet bl.a. Udviklingsbilleder

Vurdering

En kort og præcis indføring i et ellers avanceret emne. Forfatteren er god til at opsummere undervejs og bruge eksempler til at gøre fagtermerne forståelige

Andre bøger om samme emne

 Neuropædagogik med mennesket i centrum og Hele hjernen - hele barnet har også neuropædagogik som omdrejningspunkt