Lektørudtalelse

Forfatter: Jeanette Thisted Villadsen

Kort om bogen

Det er sengetid for de syv små kaninunger, men de har stadig alt for travl med at lege, mon kaninmor og kaninfar får puttet dem alle? En hyggelig godnathistorie for de 2-4-årige

Beskrivelse

Syv små kaninunger skal alle have mad og i bad inden sengetid, men ungerne vil meget hellere lege. Kaninmor og kaninfar har svært ved at holde styr på allesammen, men en efter en bliver de små kaniner efterhånden overmandet af træthed og falder i søvn. Teksten er skrevet på vers og siderne er i kraftigt pap

Vurdering

En hyggelig godnathistorie fortalt på vers. Bogen er oversat fra tysk og nogle steder fungerer rimene ikke helt fx skal borte rime på går det og nede på allerede. Men ellers er det en rigtig sød historie fyldt med humor og situationer der udspiller sig omkring sengetid. Situationer, som de fleste småbørnsforældre og børnene selv vil kunne nikke genkendende til. Illustrationerne er farverige og fyldt med detaljer og indbyder til at gå på opdagelse

Andre bøger om samme emne

Der findes rigtig mange gode og sjove historier, der udspiller sig omkring sengetid. Denne kan minde lidt om 10 små får i drømmeland i sin opbygning eller Ti små mus skal sove!