Lektørudtalelse

Forfatter: Poul Flou Pedersen

Kort om bogen

Poetisk skrevet roman om erindring, sprog og eksistens. En forfatter reflekterer over sit liv med udgangspunkt i myten om Minotaurus, der halvt tyr og halvt menneske udstødes og efterlades alene i en labyrint. Romanens mange litterære referencer fanges bedst af en erfaren læser, der vil nyde det smukke sprog

Beskrivelse

Romanfortælleren har den særlige evne, at han kan gå ind i andres erindringer og på sin vis ophæve tid og kronologi. Vi lærer således bedstefaren og faren at kende, og forfatteren griber også tilbage til sine egne tidlige erindringer i 1980'ernes Bulgarien, hvor atomtruslen mellem Øst og Vest var helt håndgribelig. Et gennemgående symbol og motiv er kælderen, et sted, hvor tiden er gået i stå, ting og sager kan stilles hen og skjules ligesom Minotaurus. Bulgarske Georgi Gospodinov kommer her med med sin anden bog på dansk

Vurdering

Det er en stor fornøjelse at læse en så original, sælsom og eftertænksom roman som "Melankoliens fysik", der har et charmerende skævt blik på verden. Det smukke, poetiske sprog er let og elegant oversat af Helle Dalgaard

Andre bøger om samme emne

Motivkredsen giver mindelser om fx Daniel Kehlmann, Tomas Espedal, George Perec, Italo Calvino eller skælmen Salman Rushdie, der også har en lille birolle i Gospodinovs roman. Minotaurusfiguren har russiske Viktor Pelevin digtet over i Skrækhjelmen