Lektørudtalelse

Forfatter: Morten Langkilde

Kort om bogen

Veludført tegneserie om agenten Bruno Brazil og hans hold, der sendes ud på en række dramatiske missioner. For voksne læsere af klassiske spændingsserier

Beskrivelse

Tre historier om Bruno Brazil og hans hold, Alligatorkommandoen. "Den forstenede by", om en by, der angribes af kriminelle, der er i besiddelse af en lammelsesstråle. "Sjakalernes nat", hvor Brazil tager et personligt opgør med en gruppe afpressere i Sacramento. Samt "Sarabande i Sacramento", hvor Brazil og hans hold fortsætter deres kamp mod kriminelle, denne gang mafiaen

Vurdering

Særdeles velfungerende klassisk spændingsserie, genudgivet med ny farvelægning. Historierne af Greg har vandtætte plots og interessante karakterer. De er spændende og overraskende, og dialogerne flyder naturligt. Tegningerne af Vance har en skarpt defineret streg, dynamiske layouts, velfungerende actionscener og smukke miljøer. Hovedrollerne står visuelt stærkt

Andre bøger om samme emne

 De nye historier med Bruno Brazil - black program. Bind 1 er en velfungerende fortsættelse af serien, efter en pause på ca. 40 år. "Bernard Prince", ligeledes skrevet af Greg, minder en del om "Bruno Brazil", fx Bernard Prince. 1974-1977