Lektørudtalelse

Forfatter: Vera Hollerup

Kort om bogen

Fjerde bind i den spændende og barske fantasy-tetralogi "Den trofaste bror" om den drabelige tårnridder Maltus Mashallaron og hans indædte kamp for kvinden Adale og hendes børn. Fra 14 år samt voksne

Beskrivelse

Tårnridderen Maltus er en drabelig kriger, der lever for sit sværd har udset sig som ridder og forsvarer for kvinden Adale og hendes børn, som nu er fanget mellem Campots onde, vanvittige fyrste og den uhyggelige by Momchai, der er hjemsøgt af onde kræfter. Landet Dritra-Ristra befinder sig nu i en kaotisk tilstand af revolution og opbrud, og de mange kasteløse gør oprør mod deres grusomme herrer. Maltus har opildnet store landområder til kamp, og de udødes hær rykker nu nordpå anført af Kohuq Kobudin. Også den gamle pukkelryg Balt kæmper en hård og indædt kamp mod de fjendtlige omgivelser for at beskytte Adale og børnene. Her får vi ny indsigt i den gamle kriger Balt, og der venter læserne en overraskelse vedrørende Balt

Vurdering

Bogen er blændende skrevet med overblik og overskud. Sproget er virkeligt godt og nuanceret. Der er mange barske og livfulde scener, og fortælletempoet er i højeste gear i dette fortættede og medrivende helteepos. Både Balt og Maltus er fascinerende skildret, og i det hele taget er det et spændende persongalleri. "Den trofaste bror" er en af de bedste fantasy-serier, jeg har læst

Andre bøger om samme emne

Jeg kan også anbefale serien "Rexmano" af Jan Kjær, hvis man kan lide voldsom action