Lektørudtalelse

Forfatter: Ole Laursen

Kort om bogen

Det blå æsel Monty har været på gården hele sit liv. En dag får han lyst til se hvor gæssene flyver hen. En historie om nysgerrigt at bevæge sig ud i verden for igen at vende hjem til det trygge og velkendte. For 3-6-årige

Beskrivelse

Monty lever et trygt liv på gården med de andre dyr, som er hans gode venner. Han ser ofte gæs flyve højt oppe på himlen. En dag står lågen åben, og hans nysgerrighed får ham til at følge efter gæssene. Hvor flyver de hen? Det bringer ham igennem forskellige landskaber, hvor han møder en række andre dyr, inden han på sin usædvanlige dag til slut finder hjem igen. Ellen Delange har bl.a skrevet Drengen og ægget. Illustrator kendes ikke for andre bøger i Danmark

Vurdering

Illustrationerne er bogens force. De er både præget af humor og skønhed. Jeg kan rigtig godt lide kontrasten mellem Montys lidt fjollede, blå udseende og de smukke gæs og naturen, han bevæger sig igennem. Teksten rummer en lille spænding undervejs, når Monty og læseren skal finde ud af, hvilket dyr, han er på vej til at møde. Teksten er ganske hyggelig at læse op og undervejs forsynet med lidt lydord i form af de lyde, dyrene laver. Samlet set en ganske poetisk fortælling om nysgerrigt at rejse ud for at komme hjem til det velkendte igen

Andre bøger om samme emne

Bogens stemning minder om den i Kom snart igen, som også blandt andet handler også om at bevæge sig ud i verden og komme hjem igen