Lektørudtalelse

Forfatter: Kent Skov

Anvendelse/målgruppe/niveau

Underholdende roman med bredt potentiale til dem, der kan lide en god røverhistorie med humor om excentriske skæbner og skæve begivenheder

Beskrivelse

Barok og humoristisk roman om den 100-årige Allan Karlsson, der på sin fødselsdag flygter fra det plejehjem, han er installeret på i en lille midtsvensk by. I to spor fortælles røverhistorien med krimielementer om den rastløse og åndsfriske svensker Allan Karlsson og de tvivlsomme begivenheder og excentriske personer, småfuskeren Julius og chaufføren Benny, han på bedste roadmovie-stil kører rundt med i det centrale og sydlige Sverige. Karlsson får først ved et tilfælde fat i en kuffert med 50 mio., som selvfølgelig jages af nogle kriminelle elementer. Bogen er samtidig en udviklingsroman om Karlsson selv, en rejse gennem hans eget omskiftelige og dramatiske liv i Sverige i det århundrede, 1900-tallet, som han har været en del af og med sin personlige historie bliver en slags eksponent for. Jonasson er uddannet journalist og stammer selv fra Växjö, men er nu bosiddende i Schweiz. Dette er hans første roman, og den oversættes til 15 sprog

Sammenligning

Giver især mindelser om danske Angelo Hjorts Stangspringeren der kom ind i varmen, der også foregår i Sverige og fx Henning Jensens erindringer fra Grønland Jakob

Samlet konklusion

Underholdende og humoristisk roman om en gammel, men rastløs og frihedssøgende plejehjemsbeboer, der ved skæbnens og tilfældighedernes spil involveres i en række barokke personer og begivenheder på sin (ud)flugt i den svenske provins