Lektørudtalelse

Forfatter: Bo Knudsen

Superflot bog der ligner forgængeren Dr. Ernest Drakes Dragonologi (2004/34). Samme spændende layout og udstyr, samme underholdende blanding af videnskab og humor. Det er en lærebog for alle, der vil i gang med at studere drager. Man lærer de forskellige arter at kende og at finde deres levesteder. Der er legender, gåder, opgaver med drageskrift, førstehjælp for drager og noget om opdræt af drager i fangenskab. Det skal ligne en bog fra 1893, og det lykkes fint med de stærkt gulnede sider mærket af ild og med pletter og mærker efter fedtede fingre og meget andet. Som forgængeren har den imponerende illustrationer og en meget indbydende forside, formatet er blot mindre. Bogen har spiralryg, der er tre små indklæbede kuverter med løse papirer samt sider med klistermærker til slut. Ret sårbare effekter. Det skal dog ikke diskvalificere bogen til udlån, for det er en perle. Til oplæsning fra ca. 6-7 år og selvlæsning fra ca. 11-12 år. Børn og unge der kan lide Harry Potter, fantasy og rollespil m.v. vil hygge sig, og ingen voksne kan bladre i bogen uden at lade sig imponere