Lektørudtalelse

Den norske forfatters nyeste roman er i det ydre en mursten, indholdsmæssigt af en så enestående og opslugende kvalitet, at man sidder og ønsker den aldrig vil slutte. Bogen er et psykologisk portræt af det sørgende, afviste barn, Dina, der som voksen kun formår at holde på dem hun elsker, når de er døde. Fortællingen om Dina berettes i 3 parallelle tekster: gammeltestamentlige citater, "Dinas bog" (erfaringer/livsvisdom) og den konkrete handling. Bogen foregår i midten af forrige årh. på en gæstgivergård/ købmandsbod et øde sted i Norge og den giver litterære associationer til datidens store romaner: den moderløse drengepige/purunge brud, den aldrende ægtemand, den mystiske fremmede, den uheldssvangre natur, troldkvinden, men er dog ubetinget nutidig og Wassmo. Bogen giver et fremragende psykologisk portræt af Dina, som ingen grænser har, og ikke frygter menneskers dom - heks og engel. Alle hun elsker forsvinder - ved psykens hjælp slipper de døde ikke fra hende; de færdes medhende i hverdagen. Ligeså fint beskrives miljøet, tiden, naturen og menneskene omkring Dina. Bogen kan læses som en opslugende roman, og har også spændvidde og dynamik til tolkning af tekstens mange lag. - Begge dele med stort udbytte. Man kan godt forestille sig en lånerinteresse i retning af den der er for Åndernes hus